Om venskaber der aldrig ruster + en tak!

For mit vedkommende stod weekenden blandt andet på et gensyn med en veninde, jeg har kendt siden folkeskolen, og som jeg ikke havde set i mere end et år. Egentlig troede jeg kun det var et halvt års tid siden, vi havde set hinanden, fordi jeg mindes vi havde set hinanden lige inden hun tog på ferie i februar, men da Sophie kommenterede, at jeg havde fået en kæreste, så kunne vi godt hurtigt se, at det nok var lidt længere tid siden end 6 måneder ;)

Hvis der er nogen mennesker, som jeg virkelig sætter pris på i mit liv, så er det mine veninder. Jeg har en god håndfuld af piger, som jeg altid kan regne med, og som til hver en tid vil smide alt, hvad de har i hænderne, hvis jeg har brug for dem. Og dét er en betryggende og rar følelse – og fuldt ud gengældt. Sophie er en af disse piger. Og da vi i lørdags over vores mocha latte sad og snakkede om gamle dage, om hendes rejse og hvad der sker i mit liv, så mærker man bare med det samme, at alting er ved det samme, og hun er en af de veninder, som man ikke behøver at snakke med hver dag for at opretholde venskabet, fordi hun altid vil stå dig nært og alting vil være det samme. Har I også sådanne mennesker i jeres liv? I såfald så husk at sæt pris på dem! :)

Og apropos at sætte pris på folk, så TAK. Mega, fucking, kæmpe tak til jer, til mine venner, mine kollegaer, min familie, til alle som har læst mit indlæg i går. Aldrig har jeg fået så mange sindssygt søde og opbakkende beskeder. Det havde I virkelig ikke behøvet! Jeg er – som jeg også skrev i indlægget – ved at komme op igen, men det var bare rigtig rart for mig at få ud. Min hverdag fungerer uden tvivl, og jeg har ikke de der dage, hvor jeg føler min krop er ved at falde sammen. Men om ikke andet; TAK. Det betyder mere end I aner, at man får så mange pæne ord fra så mange søde mennesker.

Nu vil jeg vente på min mand kommer hjem fra job, så vi kan hoppe ind i seng putte til en god film :)