Nu er vi (rigtige) voksenkærester

Ham her har været en del af mit liv på den eller anden måde i omkring 3 år nu. Det er gået ret stærkt, må man sige! Vi har været kærester i 8 måneders tid, men historien om J og jeg går længere tilbage og har sine sving ;)

Back in the days fandt jeg J på homosiden Boyfriend. Her havde jeg været nogle år, og jeg havde set på hans profil lidt længe, men aldrig skrevet. Dengang var jeg jo trods alt kun 16-17 år, og han er 4 år ældre end mig, så jeg følte jeg var lige ung nok til en som ham. At han så havde et højrøvet billede på, hvor han sidder og drikker vin som en anden feinschmecker gjorde jo ikke ligefrem spændingen mindre ved at skrive til ham!

Jeg gjorde det dog; altså skrev til ham. Han svarede. Tøre kiks, tænkte jeg ;) Men jeg fortsatte skriveriet og vi begyndte pludseligt at skrive dagligt i nogle perioder og andre gange bare lige en “Hey. Hvordan går det?” et par gange om måneden. Jeg flyttede til København, ligeledes gjorde J og i en lang periode boede vi begge på Amager, relativt tæt på hinanden, uden at have mødt hinanden. Eller… Det vil sige, J har – åbenbart – mødt mig i en syv hestes brandert på Gothersgade og tænkt jeg var en opreklameret narrøv (jeg er jo blogger!), og sagde derfor ikke hej til mig. Bah!

Der gik lang tid før vi så hinanden første gang. Rigtig lang tid. Vi har været ved at afslutte den der on-going flirt 100 gange, men har alligevel ikke kunne stoppe det (og tak for det!). Faktisk er det kun et år siden vi mødte hinanden første gang, sådan rigtigt. Jeg husker stadig, hvordan han kommer gående i sin grå Calvin Klein sweater (som jeg sjovt nok har hapset senere hen) og sin læderjakke. Mit hjerte var ved at hoppe ud. Vi gik en tur, og det var jo ganske hyggeligt. Lige så hyggeligt som første gang, da vi spritstive efter Priden kyssede første gang som et andet pladderomantisk par ;)

Nu tager vi så skridtet videre, og bliver sådan rigtige voksenkærester. Om 3 måneder rykker vi sammen under samme tag, og jeg glæder mig. Jeg har helt kriller i maven :) J siger da også, at han glæder sig, meeeeen. Jeg ved nu godt, at han ikke glæder sig helt voldsomt meget til at rette på puderne, fordi jeg altid krøller dem. Eller til at skylle mine slatter ud af glassene, som jeg har stillet i hele lejligheden… Eller krummerne i sofaen… Eller skoene, der er væltet rundt i entreen… For ikke at glemme, når jeg har lavet mad, og det står op ad væggene ;) Haha.