Ja, jeg ville gerne være heteroseksuel!

Gårsdagens indlæg kræver nok en forklaring, for hvad mente jeg egentlig helt præcist med, at jeg hellere ville være heteroseksuel, hvis jeg havde valget?

Det skabte lidt røre i andedammen, og det er der da heller ikke noget at sige til, når jeg altid har proklameret med, at jeg er en stolt homo. Det er jeg stadig. Men havde jeg nu valget, så havde jeg været sammen med en pige nu end at være på evig jagt efter manden med de perfekte bryn.

Det er af ren praktiske årsager, jeg havde taget det valg, hvis jeg kunne; udvalget er større, man skal ikke bekymre sig om, man er accepteret eller ej. Det er lidt lettere at fortælle til alle mulige, fordi man ikke skal være bange for at gå på listefødder i visse fora. Jeg ville slippe for at høre på irriterende seksualitetsjokes og føle mig forudrettet. Jeg ville være fri for at skulle spørges om, jeg giver eller modtager, når jeg har sex. Alting ville bare være en del nemmere og uden så meget pjat. Lige til.

Men, men, men. Sådan ligger verden jo ikke. Og jeg er sgu også glad for, jeg er den, som jeg er. Jeg er på ingen måde bange, skræmt eller flov over at være homoseksuel – tværtimod. Men det er I vel heller ikke i tvivl om? Nu har jeg jo trods alt en ret stor blog, hvor min seksualitet var hele omdrejningspunktet til at begynde med. Bloggen er blot en af mange muligheder, som min seksualitet har givet mig. Og disse muligheder ville jeg aldrig være foruden.

Jeg er stolt homo, og det bliver jeg ved med at være – uanset om jeg føler mig forudrettet eller føler jeg skal gå på listefødder i visse fora, eller om der er en flok idioter, der er intolerante. Det er og bliver ikke mit problem. Og så kysser mænd sgu egentlig også bare lidt bedre ;) Amen.