THE DANISH SUMMER; wet and rainy

Intet er overladt til tilfældighederne

Yay! Endelig.. I dag, den 9. juni 2012, har jeg fået lavet min allerførste tatovering. Jeg har glædet mig utrolig meget, hvilket I nok også har kunne mærke på mig.
For mig er en tatovering ikke bare en tatovering. For mange ved jeg, at de bare får tingene lavet fordi det ser fedt ud og så videre. Men – jeg synes ikke, at man skal lave tatoveringer af den grund. Man skal huske på, at det er noget som følger en hele livet, man kan ikke bare vaske den af. Derfor har jeg også overvejet lang tid om jeg skulle have denne tatovering. Men har egentlig aldrig rigtig været i tvivl. Jeg har godt kunne tænke mig netop denne i utrolig lang tid. I dag kom så dagen, dagen hvor jeg skulle have blæk i kroppen, som man jo siger. Jeg var spændt! Meget spændt!

Hvis I har fulgt med på min facebookside i dag, så har I kunne se dette billede, som jeg tog da jeg var i gang med at blive tatoveret:

Photobucket

Udover at vise jer dette billede, så var det faktisk også første gang at jeg løftede sløret helt for, hvad det var jeg skulle have på kroppen for evigt. Jeg er utrolig tilfreds og glad for den. Den er lidt øm nu, hvilket også kan ses, da den er lidt hævet. Men det færdige resultat er dette:

Photobucket

Men hvorfor? Hvorfor lige de 3 stjerner?
Jeg har ikke været i tvivl om på noget tidspunkt, hvorfor jeg fik lavet disse stjerner og hvad de stod for. De vender alle på en bestemt måde – intet er overladt til tilfældighederne.
De 3 stjerner er symbolik for to ting:

  1.  Den store stjerne står for min mor, mens den mellem er for mig og den mindste er for min lillesøster. Vi har alle et utroligt stærkt forhold til hinanden. Jeg ved i mit hovede, hvor stærkt det er. Men nu har jeg altså også givet dem min kærlighed på min krop. (Hvis man kan sige sådan :0) )
  2. I San Fransico har stjerner som er tatoveret en helt bestemt betydning. Mange ved det ikke, og det er heller ikke noget jeg rigtig tænker over. Men det er lidt sjovt, nu hvor jeg havde valgt at få tatoveret stjerner. I San Fransico er stjernerne nemlig et symbol for homoseksualitet. Enten at man selv er det, eller at man støtter op omkring det.

Hvis I ligger mærke til det, så er den midterste stjerne – altså den som symboliserer mig selv – roteret lidt i forhold til de to andre. Dette er heller ikke tilfældigt. Stjernen vender som den gør, hvilket gør den lidt anderledes fra de to andre. Den er stadig en stjerne, men vender anderledes. Med det skal der menes, at jeg er anderledes i forhold til min mor og min søster – jeg har en anden seksualitet end dem. Men selvom jeg er anderledes i forhold til dem, så er jeg stadig et menneske ligesom dem.

I må meget gerne smide en kommentar her i kommentarfeltet nedenfor og sige, hvad I synes. Og kom da også gerne med spørgsmål, hvis I undrer jer over noget.

Xoxo, D!

9 kommentarer

  • sara

    Hej Daniel. Jeh synes det er en virkelig flot og fed tatovering. Men hvor har du fået den lavet og hvor meget gav du for den? :)
    – Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sara :)
      Tusind tak! I og med, at jeg ikke var (og stadig ikke er) gammel nok til at få en tatovering, udtaler jeg mig ikke om mine tatovører, da de kan få en kæmpe bøde, og det ønsker jeg ikke for dem. Denne kostede 300 :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Ja okay, det selvfølgelig også helt iorden.
      det er nu mere fordi jeg selv skal have en på hånden og jeg ved ikke hvor jeg skal tage hen og få den lavet, da jeg ved det er svært at finde tatovører der vil tatovere på hænder.. :(
      Men ellers tak for svaret.
      – Sara.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hold da op… Det er jo næsten helt rørende det her indlæg!
    Synes faktisk det er direkte smukt, at få lavet en tatovering med betydning… Og de grunde du har til at få den lavet er jo fantastisk! Synes virkelig det er smukt, og så er den jo også herre fed!!! :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Super fedt, at du har valgt netop noget der har stor betydning for dig. Og smuk tanke med symbolikken. Var det ikke dyrt? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Daniel Ishøj

      Tak skal du have, Fie :-) Nej, jeg gav kun 300 kroner for den.
      (Like gerne min facebookside: Daniel Ishøj)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg syntes det er en utrolig smuk tatoo, syntes bestemt at den er endnu smukkere når der ligger sådan en fin historie bag ved den, sådan at det ikke kun er en “overfladisk” tatovering. Held og lykke frem over <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikkelsen123ful

    Helt vild flot!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

THE DANISH SUMMER; wet and rainy