En historisk dag..

THE DANISH SUMMER; wet and rainy

Øv, øv, øv med mere øv på! For et par uger siden havde vi årets første sommerdag, eller faktisk ikke kun én, men flere af slagsen. Jeg husker det som var det i går, at man kunne rende i shorts og tshirts og få lidt kulør på den eller så blege hud. Hvert evig eneste år går jeg og håber på en dejlig og varm sommer, men jeg synes aldrig rigtig at den kommer. De gange, hvor sommeren så endelig har været her, har det været en uge eller noget i den stil. Og ja – så forsvinder den igen. Nu er vi altså snart midt i juni-måned og lige nu vælter det ned med vand. Ja, hurra! Byd velkommen til den danske sommer, som vi kender den bedst! Mit humør er ikke, som I nok kan fornemme, det bedste i dag. Jeg har en af de der rigtig øv-dage, hvor alting bare er negativt. I morges stod jeg for sent op, så jeg måtte skynde mig helt voldsomt for at nå min bus i skole. Fair nok, jeg nåede den dog, og har haft tidligt fri fra skole. Nu er jeg så kommet hjem, eller det vil sige – næsten hjem. Jeg sidder nemlig udenfor i det superskønne regnvejr, som jeg elsker mere end noget andet i hele verden – not! For kloge, lille jeg har da selvfølgelig glemt min nøgle. Har heldigvis fundet ly for regnen, så min computer, mit tøj og min taske samt alle mine skolebøger ikke bliver totalt smadret. Men kære søster, er du venligst sød at få fri fra skole og komme og låse mig ind, tak!

Hvilken musik ville passe bedre end denne, til en dag som i dag:

“våde” xoxo, D!

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

En historisk dag..