Hate to be a man!

Åh gud, endnu engang disker han op med et ældgammelt billede fra Photo Booth. Er det ikke skønt? Mon ikke jeg kan kompensere med lidt træk på smilebåndet over dette indlæg. Jeg håber det. Der skal ikke sættes tvivl ved mit køn eller lignende. Jeg er faktisk blevet spurgt før, om jeg “er i den forkerte krop”, og nej, det er jeg ikke ;) Dyb respekt for dem som er og gør noget ved det, men jeg har altså ikke i sinde at skulle cutte noget af forneden. Så er det vist slået fast.

Men jo, der er da tidspunkter, hvor jeg virkelig hader at være mand! Jeg forpligter mig som mand til at stå op og tisse, jeg skal kunne samle et skab, åbne et stramt låg, kun snakke i telefon i 30 sekunder af gangen, jeg skal have hår mærkelige steder for at vise sin maskulinitet, jeg skal drikke øl – masser af øl, og jeg skal elske biler og kunne køre dem.

Så er sandheden så bare, at jeg hader at stå op (også selvom “bare fordi jeg kan”), jeg er idiot til at samle møbler (med mindre de er fra IKEA), jeg har lige så lidt krafter som min roomie, jeg elsker at smalltalke, jeg hader hår (sådan virkelig hader!), jeg har aldrig bundet en øl uden at brække mig og biler siger mig intet. Hårdt liv.