FAG AND FAB TALER UD #1: At snakke "Gustav'sk"

FAG AND FAB taler ud #2: Kæreste, kirke og krapyler

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tak for jeres kig på mit indlæg i går om at tale Gustav’sk. Dejligt I synes lige så godt om initiativet, som jeg gør :)

Her til aften skal vi snakke lidt om kæreste, kirke og krapyler. For altså, hvad sker der med mit kærlighedsliv, skal jeg overhovedet giftes en dag og er børn noget, jeg gider?
Faktisk tænker jeg, at spørgsmålet omkring kærester får et helt indlæg for sig selv. Så lad os gemme de saftige detaljer til det indlæg ;) Dog kan jeg da fortælle, at jeg ikke har en kæreste for tiden – de hænger ikke på træerne, haha.

I forhold til at blive gift, så er det ikke noget, jeg skal. Det kan man jo undre sig over, når jeg er total forkæmper for ligestilling og også har jublet over homoers ret til at blive gift i Danmark. Årsagen er, at jeg både ser det som et commitment til en anden person, hvilken er rigtig fint, men også som noget religiøst, hvilket jeg er knap så vild med. Jeg er nemlig nok hen af at være ateist. Jeg tror ikke på guder og alt verdens sjove ting. Er sikker på, der er mere mellem himmel og jord, men en såkaldt Gud, Jesus og den slags tror jeg ikke på. Så ingen ring på min finger ;) Det har jeg så fået at vide er egoistisk. Men altså, bare fordi mulighederne er der, er jeg vel ikke tvunget til at tage imod dem.

De der søde krapyler skal jeg heller ingen have af. I hvert fald ikke som det ser ud nu. Man har jo set før, at folk har ændret mening lige pludselig, men som det ser ud nu, så er det altså ikke, hvad jeg hungrer mest efter. Jeg er god til børn (siger folk, haha), men jeg magter dem ikke rigtig i længere tid af gangen, og så vægter jeg bare karriere højere, så de små krapyler må blive i mit næste liv.

Er det egoistisk af mig ikke at tage imod mulighederne?

3 kommentarer

  • Næh, du gør da bare hvad du føler er rigtigt! Bare fordi du rent politisk støtter homoseksuelles rettigheder, så er du da på ingen måde forpligtet til selv følelsesmæssigt at binde dig i form af adoption eller ægteskab! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hvis du nu fandt en mand, som VILLE have børn (og du VILLE have ham), tror du så, at det kunne få dig at ændre mening? :-)

    Kan overhovedet ikke se, hvordan det kan være egoistisk ikke at ville giftes??

    Eller ikke at ville have børn for den sags skyld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Det på ingen måde egoistisk! Det som om at bare fordi man kan noget så skal man det! Jeg som pige, har sjovt nok mulighed for at blive gravid og få et helt fodbold hold hvis det er noget jeg har lyst til… Men det har jeg over hoved ikke! Så jeg er lidt lettet over at du siger du godt kan lide børn men du vil ikke have dem selv! Ofte er det lidt nemmere at acceptere at fyre ikke vil have børn men når jeg siger jeg ikke vil have børn kommer folk nærmest op i det røde felt. “Du fortryder” “vil du gerne sidde alene på plejehjem, uden børnebørn” osv. Men det bare ikke noget jeg vil og virkelig ingen forstår mig… Det press! Så tak for at få mig til at føle lidt medforståelse

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

FAG AND FAB TALER UD #1: At snakke "Gustav'sk"