FAG AND FAB TALER UD #1: At snakke “Gustav’sk”

Inden jeg tager hul på denne “Gay week”, som jeg selv har døbt ugen, hvor jeg besvarer jeg spørgsmål, som vedrører min seksualitet eller seksualitet generelt, vil jeg lige begrunde billedet. Haha. Jeg synes selv, det er tilpas sjovt, mærkelig, trist, sødt og en masse andet. Egentlig ville jeg godt have sådan et supernice billede, hvor jeg er i byen, står og danser, ser fierce ud og ejer dansegulvet. Men de billeder findes ikke rigtigt. De eneste billeder, der findes fra mine byture er midt på en McDonalds eller med en mærkeligt fjæs i en elevator, hvor jeg mest af alt bare ligner en, der burde være blevet hjemme. Så det blev altså det her.

I dag tager jeg dette spørgsmål op:

Jeg synes faktisk, det er et fint spørgsmål! Nu skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, om mit svar er det endelige facit, da jeg kun kan tale ud fra egne erfaringer. Til at starte med er det nok meget godt lige at få udpenslet, hvad “gustav’sk” betyder. Det er ikke noget, jeg har slået op i en homoordbog, men jeg kunne forestille mig, det er, når man får en speciel accent, ruller lidt på s’erne og generelt har en tone, som man nok hurtigt sætter i forbindelse med homoseksuelle.

Ærligt, så har det fra min side af ikke være bevidst. På nogen måde. Og jeg tror heller ikke andre gør det bevidst. Bevares, der er nogen som rigtig gerne vil være den nye Gustav, men den “normale” homoseksuelle gør det ikke bevidst. Jeg gør i hvert fald ikke.

Jeg tror det hænger rigtig meget sammen med, at når man springer ud, så har man en masse ting, man har holdt inde i lang tid. Man har i lang tid gået og været bevidst om hver en bevægelse, hvert et ord, hver en mimik for ikke at skulle blive afsløret. Når man springer ud oplever man så meget frihed, at man har brug for at komme ud med alt det, man har holdt tilbage i så lang tid. Og så får den sommetider nok også en ekstra skalle uden det egentlig er bevidst.

Tilmed tror jeg også det handler om, at man begynder at snakke med flere homoseksuelle, som taler Gustav’sk, og så begynder man også selv per automatik at gøre det. Det kender man ligesom, hvis man er fra Sjælland og er i Jylland for lang tid, så begynder man også at få en jysk accent – helt uden det er påtaget.