Er det for opstillet og for meget?

Godmorgen ladies and gentles. Jeg er i mit es for tiden; virkelig snakkesalig, diskussionslysten, frisk på udfordringer og generelt bare ret glad for tilværelsen. Sikke da en herlig ting!

Maden bliver halvkold inden det bliver spist – der skal jo tages et billede. Juicen i køleskabet var 10 kroner dyre, fordi den skulle være pæn på billeder. Favoritrestauranten er 300 kroner dyrere end en “normal” restaurant, fordi den er mere Instagram-likeable. iPhonen er proppet med apps til at vende billeder, smide hvid kant om, tilføje smarte effekter og andre dimmere – for det er pænt. Jeg er overbevist om, at mange bloggere kan nikke genkende til dette.

Nogengange så sætter jeg virkelig spørgsmålstegn ved denne bloggerverden. Verdenen bliver lidt delt op i to univers; dem der er fucking ligeglade med billeder, kvalitet og det visuelle indtryk og så de andre, som aldrig går på kompromis med det visuelle. Jeg hører egentlig nok mest med til sidsnævnte, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det. For ærlig talt, så er det sgu lidt pinligt. Det er lidt pinligt, hvordan man konstant har behov for at udsende signaler på diverse medier omkring “bloggerlivet”. Det kan sgu godt være lidt stressende (og dyrt) at finde ud af, hvilke restauranter der er de pæneste – på billeder. Og det er sgu også lidt sørgeligt, at jeg ikke bare kan sætte mig ned og fucking æde en eller anden bøf uden at skulle tage 300 billeder af den. Jeg mener bare; helt ærligt, bøffen bliver sgu da kold, og jeg gør jo ikke ligefrem noget godt for nogen ved at vise, at jeg har fået serveret en fancy bøf med et pænt glas et eller spirituelt ved siden af.

Men for fanden da. Jeg kan jo godt lide det. Jeg synes, det er hyggeligt. Jeg nyder næsten (selvom det er lidt pinligt) at se, hvordan folk glor på mig, når jeg tager tredive billeder af min mad, inden jeg smager på det. Jeg nyder at redigere mine billeder, og sætte diverse fucked up effekter og kanter på. Jeg vil ikke være foruden.

Når det så er sagt, så bliver jeg stadig i tvivl, om man virkelig burde gøre noget andet snart. Være lidt en mønsterbryder og tage nogle billeder af min fucking leverpostejsmad, som der ikke engang er agurk på, fordi det er sidst på måneden. Om jeg skal tage billeder af mine nullermænd under sengen, eller vise at jeg også kan få beskidte tæer for at bryde glansbilledagtige. Men så alligevel: fandeme nej. Jeg har ikke købt et kamera til 5000 kroner for at tage billeder af en klam storetå og en leverpostejsmad, der ligner noget fra børnehaven (efter det har været på runde). Jeg mener bare – det pynter jo ikke nogen steder alligevel ;)

Åh, forhelvede. Jeg elsker og hader denne falske pastel-plastisk-fantastiske verden. Bloggerlivet er mit yndlingsliv og uden den (falske) glamour, ville jeg nok ikke nyde livet på samme måde. Galt og genialt.