Hello, little ego bitch!

Forleden fik jeg en kommentar fra en af jer herinde; jeg fik faktisk en del, da jeg spurgte, om I var smeltet i solen. Jeg har slet ikke fået svaret jer – men jeg har læst dem alle, og jeg er glade for, at I ikke er smeltet helt endnu ;)

Pågældende kommentar gik på, at jeg skulle være blevet meget egoistisk på det sidste – især på Instagram. Og selvom sådan en kommentar egentlig bare bliver krøllet sammen og strittet ud til højre normalt, så har den rumsteret i mit lille hoved de sidste par dage. Hvorfor skal jeg ikke kunne sige? Måske er jeg bare lidt mere sensitiv, end hvad jeg plejer at være, men ikke desto mindre, så føler jeg måske behov for – eller i virkeligheden pligt til – at udtale mig om det. Det bliver nok bare en omgang tankeskrald end en egentlig brugbar kommentar.

First of all, så undrer jeg mig over, at det kan komme bag på nogen, at jeg er egoistisk og meget selviscenesættende. Er det virkelig a big surprise? Jeg har skrevet om MIT liv, MINE tanker, MIN hverdag og MINE udskejelser siden day one herinde – so I don’t really get the point?

Jeg beklager hvis vedkommende føler sig stødt over, at jeg sådan bare hakker ned som en anden muskosokse (eller hvad fanden, sådan nogle bøfler end hedder). Jeg savner måske bare lidt mere konstruktiv kritik end ‘Du er egoistisk. PUNKTUM!’. Det er bare sådan lidt lallal i mit hoved. Lidt som at sige til en, at hans ide er dårlig men så ikke komme med noget alternativ – så skal man altså bare klappe karry, hvis det stod til mig.

Hvor hen jeg vil med den her smøre, ved jeg egentlig ikke. Måske søger jeg lidt svar og konstruktivt fra jer? Er jeg virkelig blevet for arrogant og egoistisk, og har mit duckface overtaget bloggen? Jeg synes, det ikke selv – faktisk er der meget få billeder af mig – men måske tager jeg fejl? Ikke desto mindre, så tror de fleste godt ved, at selvom jeg til tider, kan lyde som den største kælling, der kan gå på to ben i denne verden, så er jeg nu ret sød og omsorgsfuld, når alt kommer til alt :)