2 år siden: 10 ting der ikke blev som forventet

Om 3 dage er det præcis 2 år siden, at jeg fik placeret studenterkronen på mit hoved og kunne kalde mig student. Dengang havde jeg svedt 3 år på HHX – eller. Egentlig ikke. Jeg har selvfølgelig knoklet, men set i bakspejlet kunne jeg godt nok også sagtens have givet mere! I aften dimitterer min søster, Tiffany, fra folkeskolen og snart begynder en ny rejse for hende.

Jeg tænkte, at jeg ville se lidt tilbage på min studentertid og hvilke ting, jeg havde forventet, der skulle ske i mit post-studenter-liv, som ikke skete.

1: Jeg ejer ikke den der 400 kvadratmeter store lejlighed med 3 badeværelser og egen rengøringsdame. Jeg indså ret hurtigt, at snakken omkring boligmarkedet i KBH ikke blot var en skrøne; det ER røvsvært at finde noget, og man må tage sig til takke med ALT.

2: Ikke én person har spurgt ind til mit snit fra gymnasiet. Jeg har godt nok ikke søgt ind på uddannelser efterfølgende, men jeg er blevet tilbudt et par jobs løbende, som slet ikke har været vist interesse for dette. Jeg var sikker på mit snit ville gøre mig rig og berømt ;) LOL. Det var på 10, så en verdensmand, var jeg altså heller ikke!

3: Jeg har ikke brugt én eneste ting fra Matematik A i det virkelige liv. Min lærer overbeviste mig ellers om, at det ville blive aktuelt, men næ nej!

4: Jeg har oplevet at føle mig presset og stresset mere end nogensinde før. Jeg troede SRP, DIO og alle de andre (lykkelig glemte) opgaver kunne presse mig. Men der er vist ikke noget som erhvervslivet (som jeg desuden er glad for!), der kan presse mig så meget.

5: Jeg har kontakt til ca. 3 af dem, jeg gik i gymnasiet med. Det siger nok mindst lige så meget om mig, som om alle andre. Det er utroligt, man kan være tætte i 3 år, og så ikke snakke sammen efterfølgende.

6: Jeg har af og til savnet at skrive opgaver og have en guideline at gå ud fra. Jeg ved godt, det lyder lidt sindssygt, men det der med, at man nogenlunde ved, hvordan man skal behandle tingene og det hele ikke er frit, kan godt være lidt rart (og betryggende).

7: Jeg har ikke haft min hue på én gang efter vognturen. Jeg havde nok troet, jeg ville gå lidt med den. Men jeg har ikke kunne få mig selv til det. Og nu – 2 år efter – vil det bare være mærkeligt.

8: Jeg havde ikke forventet, jeg ville have mig en kæreste nu. I ved jo, hvor pisse utaknemmelig og kræsen, jeg har beskrevet mig selv, så jeg troede aldrig jeg skulle finde en, jeg kunne hole ud (og ikke mindst en, der kunne holde mig ud). Men det skete altså!

9: Egentlig troede jeg, at mit 10-tal til tysk-eksamen i 2.G, ville motivere mig til lidt mere tysk, fordi jeg jo – på papiret – var god til det pjat. Det demotiverede mig mere, haha. Jeg blev en dovenlas, holdt ikke tysk-kundskaberne ved lige, og har ikke snakket ét ord tysk siden gymnasiet. Det har resulteret i, at jeg ikke kan huske en dadel fra dengang nu!

10: Jeg undrer mig stadig i samme grad, som i gymnasiet, over hvad vi dog skulle lære alle de mærkelige ting for? Som tidligere beskrevet er der mange af tingene, jeg aldrig har brugt – og formentlig aldrig kommer til at bruge. Jeg ville ønske, at de gymnasielle uddannelser kunne være endnu mere målrettede, hvis man ønskede det, så ikke alle var så brede!