Random facts #5

What is Google+

 photo featured-image5.jpg

Vi bruger det stortset allesammen, og vi gør det flittigt. Ifølge undersøgelser er cirka halvdelen af Danmarks befolkning på Facebook. Det er faktisk mere end 3 millioner, som har været inde og oprette en profil på verdens største sociale medie. Dagligt logger 72% af disse ind og tjekker, hvad naboen, vennen, kolleger, gamle klassevenner osv. har delt med resten af verden. Disse tal viser bare lidt, hvor meget vi bruger de sociale medier? Men hvad bruger vi dem egentlig til? Er det en form for selvpromovering, eller ønsker vi blot at fordrive tiden? Jeg vil lade dette spørgsmål være op til jer, for dette indlæg skal handle om noget andet. Vi holder os i samme boltgade; de sociale medier – men dette indlæg skal handle om det hurtigtvoksende sociale medie Google+

I fredags var jeg til Google+ workshop på hovedkontoret i Bloggers Delight sammen med nogen andre bloggere, for jeg var ret interesseret i, hvad pokker det her Google+ egentlig gik ud på, og hvad jeg kunne bruge det til! Jeg havde tidligere kigget lidt på det, men lige så hurtigt, som jeg havde oprettet en profil, var jeg gået ud igen – for det tiltalte mig overhovedet ikke. Jeg havde Facebook, så hvad pokker skulle jeg dog bruge det til?

Google+ fungerer i grove træk egentlig på samme måde som Facebook. Dog vil jeg helst prøve at undlade at sammenligne det med Facebook, da det er et medie for sig, men alligevel vil jeg drage paralleller, for ellers mister jeg hurtigt jeres opmærksomhed. Det ved jeg ;)
På Google+, som du faktisk bare skal aktivere og dermed ikke oprette en profil, hvis du har en Gmail, kan du følge andre mennesker. Du har mulighed for +1 på deres ting, hvilket vel bare betyder, at du er enig, kan lide deres opslag, eller som det ville hedde på Facebook; at like/synes godt om. Du kan oprette sider, grupper og alt sådan noget – lige som på andre sociale medier.

Men hvad er forskellen på Google+ og Facebook, og hvorfor skal man overhovedet oprette en profil på Google+?

Når man er kommet ind på Google+ vil man bare tænke, at det er Facebook om igen – det gjorde jeg i hvert fald. Men når man først har leget lidt med det og kigget rundt opdager man hurtigt forskellene. På Facebook skal man være venner (for det meste) for at se, hvad hinanden laver og deler med andre, men på Google+ kan man tilføje folk til ens cirkler og så kan man se, hvad de deler med omverdenen. Jeg kan for eksempel tilføje nogen af mine bloggervenner til cirklerne “Blogger” og “Venner” (Man bestemmer selv navnene på cirklerne”, og så følger jeg automatisk med i, hvad de deler med andre. Det er altså ikke nødvendigt med en venneanmodning for at stalke ;) I og med at man har inddelt folk i forskellige cirkler kan man altså segmentere ens “News Feed” efter om man vil se opslag fra alle, fra “Blogger” eller fra “Venner”. Skidesmart! Og mega rart, for så slipper man for alle de opdateringer man ikke gider se på, men fra folk, som man alligevel gerne vil følge.

På Google+ kan man også lave Hangouts – en udvidet Skype. Du har mulighed for at dele videoer, mens I sidder og snakker og gruppesnakke. Helt klart et fedt alternativ til Skype!

Google+ har en masse fede features, som jeg egentlig bare synes I skal tjekke ud! Men hvorfor? I kan vel bare blive på Facebook. Men neeeeej folkens – Google+ er det nye, og lur mig om Google+ ikke overhaler Facebook inden lang tid. I USA er det nye medie blevet mega populært, hvilket man også kan se, hvis man følger nogle amerikanske kunstnere eller kendisser.

Jeg skriver også dette indlæg for at prøve at se om, jeg kan få lokket flere danskere til Google+, da det stadig ikke er så mange mennesker, som er gået online endnu – hvilket jeg synes er mega ærgerligt, for det er voldfedt!

Kig på det, leg med det og prøv det. Du vil elske Google+!
I kan oprette en profil ved at klikke her, og tilføje mig til jeres cirkler ved at klikke på billedet i toppen eller klikke her.

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Random facts #5