ØJENBRYNSFACISTEN ANBEFALER

What if gay was straight and straight was gay?

 photo Skaeligrmbillede2013-06-25kl003212.jpg

Well. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal præsentere denne video. Den siger hele budskabet meget godt selv, men det er nok de færreste af jer, der har lyst til at bruge 19 minutter af jeres liv på at se en film, som I ikke mener, I kan bruge til noget. Jeg synes dog alligevel, at uanset hvad I tænker om den på forhånd, så brug venligst 19 minutter af hele jeres lange liv på at sætte jer ind i denne film, se den, observer hvad der sker og ikke mindst tænk over den.

Filmen “What if gay was straight and straight was gay?” handler om den omvendte verden, om man så kan sige. Seksualitet er vendt på hovedet. Det er normalt og det mest naturlige – bare de ord skræmmer mig at sige, men det er sådan heteroseksualitet bliver opfattet nu til dags; normalt og mere naturligt end homoseksualitet – at være homoseksuel i denne film. Og heteroseksualitet er fuldstændig bandlyst. En pige finder dog ud af, at hun er hetero, hvilket fører til massiv mobning og i sidste ende selvmord.

Det lyder måske sådan lidt weirdo-ish, og I sidder nok et par stykker og tænker, hvad I overhovedet skal bruge denne video til? Personligt synes jeg den kan bruges til rigtig mange ting. Den viser ved at overdramatisere, men stadig være realistisk, hvordan det er at være homoseksuel nu om dage (selvfølgelig er det mildere i andre lande end hvad videoen lægger op til – men også slemmere). Den viser, at det ikke er accepteret, at det er unaturligt og en sygdom. Skaberne bag filmen har bare vendt det hele på hovedet, hvilket jeg synes er en fantastisk ide, da det nok påvirker heteroseksuelle mere. I kan sætte jer i den ene lille piges sted nu.

Se den og tænk over det.

2 kommentarer

  • Mikkel

    Jeg synes den er værd, at bruge de 19 minutter på. Den viser utrolig mange aspekter af vores liv, som vi kan lære noget af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • xx

    Synes at det er en fantastisk film! Har set den en gang selv, og har vist en veninde den.
    Jeg er selv heteroseksuel, men synes at alle skal have lige rettigheder. Var ved at græde første gang jeg så filmen, og synes virkelig at alle skal se den her film. Den har et fantastiskt budskab.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

ØJENBRYNSFACISTEN ANBEFALER