Voldtægt: Hvornår er det din egen skyld?
Jeg synes, det er på tide, at vi skaber lidt debat. Jeg skaber lidt røre i andedammen ved at bringe denne overskrift. Nøjagtig den samme som Alt for Damerne har bragt i deres blad. En overskrift som fik mange til at gå helt i spåner, fordi bladet satte spørgsmålstegn ved, om det egentlig kan være ens egen skyld, at man bliver voldtaget. En debat som egentlig ikke burde være skabt og et drama, som Alt for Damerne efter min mening ikke skal høre for. For hvad mange ikke læste var, at i bladet stod “Det er aldrig din egen skyld”.
Og med disse ord vil jeg kun støtte bladet op. Det er aldrig din egen skyld. Om du så går nøgen i byen, BEDER MAN IKKE OM AT BLIVE VOLDTAGET! Det ville nok være ret provokerende for nogle, hvis man troppede nøgen op på en bar (hvis man overhovedet var kommet ind). Men nøgen eller ej, lille kjole eller ej, tylskørt eller ej, BH eller ej, flyverdragt eller ej – man beder aldrig selv om at blive voldtaget ud fra ens påklædning. Aldrig! Det er jeg da også ret sikker på, at de fleste herinde er enige med mig i – og det er heller ikke fordi, jeg vil have noget ud af at skulle bakke op om disse udsagn, når størstedelen af os alligevel deler denne holdning. Men emnet skal tales om. Det skal ikke kun hviskes om i krogene, i hjørnet af værelset eller i ens eget hoved. Det skal snakkes højt om, emnet skal snakkes ihjel i den forstand at det tabu, der er omkring at snakke om voldtægt skal nedlægges. Det skal ikke være et tabu. Lige så vel, som det heller ikke skal være et tabu at fortælle, man er blevet overfaldet, slået ned, whatever. Det er okay at snakke om, og det har man sgu brug for efter tragiske episoder.
Jeg kan ikke, fordi jeg ikke er kvinde, sætte mig hundrede procent i situationen at blive voldtaget af en modbydelig og ondskabsfuld mand, men jeg er overbevist, at det på ingen måde er en rar eller ønsket “oplevelse”. Det er nok noget af det værste en kvinde kan opleve, og derfor kan det også pisse mig helt af og få mig længere op end det røde felt, når folk siger, at pågældende kvinde bare kunne lade være med at drikke de tequila-shots eller lade være med at tage så kort en kjole på. “Det er jo hendes egen skyld!”. Som Stop Voldtægt engang sagde i deres kampagne: “At klæde sig sexet er ikke kriminelt. Voldtægt er!”
Det anslås at kun cirka 25% af alle voldtægter bliver anmeldt, hvoraf kun 70% af disse fører til en retssag. Alene de tal fortæller et skræmmende scenarie. Om det er fordi, det er et tabu at snakke om voldtægt, eller om det er fordi mange voldtægtsofre ikke tør anmelde episoden og derefter muligvis komme til at sidde ansigt til ansigt med forbryderen, ved jeg ikke. Men en ting er stensikkert; vi skal snakke om dette, vi skal hjælpe hinanden, bearbejde episoder som disse og støtte vores veninder, hvis de oplever ubehagelige mænd. Selvfølgelig skal vi også støtte mændene, som har været udsat for voldtægt – det er bare langt mere ofte, at kvinderne er ofrene i sådanne modbydelige sager.
Jeg vil gerne høre jer – selvom det fra mit synspunkt slet ikke er at sætte spørgsmålstegn ved: Bestemmer man selv, om man vil voldtages, hvis ens påklædning er “udfordrende”?
Jeg synes altid at dine er blogindlæg er rigtig aktuelle, da du tager nogle ømtålelige emner op. Vildt inspirerende, fordi du får det ud på en rigtig fed måde!
Jeg kunne ikke være mere enig med dig i, at det ALDRIG ALDRIG ALDRIG er ofrets skyld. Om en pige så lå splitternøgen midt på vejen en nytårsaften, så kan voldtægt aldrig retfærdigøres. Efter min mening, så burde dem der mener at “man beder om det” skamme sig. Voldtægt er en forfærdelig og kriminel hændelse for de kvinder det sker for, og så er jeg sådan set ligeglad om de er pakket ind i vintertøj eller har en ultrakort kjole på. Påklædningen er total irrelevant, voldtægt er ulovligt og ofret skal aldrig føle sig skyldig.
Cecilie