VIND: Makeup fra Smashbox for 1.395 kroner!

Vidste I dette om mig?

migmig10

Min bloggerkollega Alberte Whitta har sat gang i “færdiggør sætningen” på sin blog; det synes jeg var ret sjovt, så jeg har valgt at gribe idéen også. Så kan I lære mig bedre at kende – og måske I vil svare på spørgsmålene også, så jeg kan lære jer lidt at kende?

Here you go:

Det gør mig glad når… mine veninder spontant inviterer ud og spise eller andet hyggeligt. Når metro og s-tog har perfekt timing om morgenen, når jeg skal på job. At jeg kan tage hjem til min kæreste og give ham et kys inden for 5 minutter, hvis jeg har brug for det. 

Det gør mig ked af det når… min mor ringer til mig klokken 1 om natten for at fortælle mig, at jeg skal hjælpe med noget juleaften, haha. Eller generelt, når jeg får spoleret min nattesøvn. Det gør mig ked af det, når folk omkring mig, har det skidt.

Det bedste ved vinter er… at jeg kan putte i min dobbeltdyne og rulle mig helt ind i den, uden det bliver for varmt!

Jeg har en svaghed for… hyggeaftener på sofaen, Marabou med nødder og bruge lidt for mange penge. 

Min næste ferie er… en weekendtur til Malmø. Ferie og ferie kan vel diskuteres, men det bliver i hvert fald en dejlig afslappende weekend.

Om ti år håber jeg at… at jeg fortsat er lige så glad og stolt over mig selv, at mine venner og familie har det godt – og måske sidder i egen købte lejlighed med manden i mit liv. 

Når jeg er i byen er min foretrukne drink… noget med passionsfrugt. Det er altid et hit. Ellers kan man hælde det meste på mig, sålænge det bare ikke er øl. 

Hvis jeg var usynlig for en dag ville jeg… drille folk nonstop, haha! Shit, det kunne være en fest ;)

Den sørgeligste film jeg noglesinde har set er… E.T. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at græde, når jeg ser den film.

 

Må jeg lære dig bedre at kende? :)

3 kommentarer

  • Spændende indlæg!

    http://signeebbesen.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emily

    Det gør mig glad når folk smiler tilbage, når man møder dem på gaden. Det gør mig ked af det, når tingene ikke går som jeg har planlagt det eller når jeg føler mig hjælpesløs. Det bedste ved vinter er min fødselsdag og juletiden. Jeg har en svaghed for læbestifter og sushi. Min næste ferie er ikke planlagt endnu, men den bliver forhåbentlig med min mor. Om ti år håber jeg, at jeg enten er færdig eller godt i gang med min drømmeuddannelse som psykolog og bor i en dejlig lejlighed. Når jeg er i byen er min foretrukne drink sex on the beach.. og ellers er jeg mere typen, der drikker nok hjemmefra til at være godt kørende resten af natten. ;-)
    Godt med et hyggeligt indlæg fra dig, Daniel. Dem nyder jeg at læse – og tillykke med kæresten! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

VIND: Makeup fra Smashbox for 1.395 kroner!