At være homoseksuel: Hvorfor kan forældre reagere så kraftigt?

For efterhånden en del år siden gav jeg hele verden fuckfingeren og tænkte, at nu var det på tide at være mig selv, og jeg ville ikke længe være skjult i min skal. Jeg tog springet ud ad det fængslende seksualitetsskab, og gav til kende, at jeg er til mit eget køn og ikke til kvinder, som ellers er det man jo tildeles ved fødslen. Jeg tror faktisk ikke rigtig, at det kom som et chok for nogen overhovedet; et par kunne ikke acceptere det efter det nu blev offentligt, men det passede mig egentlig også ganske glimrende, da jeg var langt bedre tjent uden snævertsynede mennesker i mit liv, som på daværende tidspunkt var kaotisk nok i forvejen.

Som tidligere fortalt herinde var det en veninde fra klassen, som jeg fortalte det til først. Hun hjalp mig ufattelig meget i starten til at tage springet, og jeg tror netop dét er vigtigt, når man går igennem et “udspring”: at have en ved din side, som du stoler på, og som du ved altid vil stå der, hvis det brænder på. Der gik lidt tid, og jeg fik samlet mig mod til at tage springet overfor min mor – den vigtigste person i mit liv, og dermed også den sværeste at fortælle det til – så jeg sendte denne SMS til hende. Hold kæft, det var hårdt. Da jeg trykkede send, brød jeg fuldstændig sammen. Dén følelse glemmer jeg aldrig nogensinde; det var det værste at sidde og kigge på beskeden og vente på, at der kom en reaktion. Min mor og søster var på sommerferie, men jeg havde bevidst valgt ikke at tage med, da jeg godt vidste, at denne sommer blev life changing for mig, og jeg havde brug for ro. Helt alene.

Svaret tikkede ind, og mit hjerte pumpede. Først i ren nervøsitet over, hvad hun havde skrevet. Jeg blinkede og tårerne fyldt mine øjne op, så skærmen blev helt sløret, og jeg kunne ikke læse resten uden at skulle tørre mine øjne konstant. Ordene kom til syne, og jeg læste det igen og igen. Selvfølgelig vidste hun det jo; og selvfølgelig ville hun for altid elske mig. Mit hjerte pumpede stadig løs, nu ikke længere af ren nervøsitet, men over at den vigtigste person i mit liv havde sagt ‘GO’ for det her. Jeg var klar til et erobre hele verden i det øjeblik, jeg var så glad!

Min mors reaktion er selvsagt klart meget positiv for en fortvivlende homoseksuel fyr, der er i gang med sit livs sværeste udfordring, men det er desværre ikke alle, der modtager en sådan reaktion. Af dem jeg kender og har læst diverse steder, så er det meget forskelligt, hvordan forældre reagerer, og det er ikke nødvendigvis faderen, der reagerer kraftigst, selvom man kunne tro det; det er som sagt meget forskelligt. Nogle reaktioner kan sagtens være ret grove og faktisk gøre alt værre og få nogle til at ønske, at de ikke havde sagt det. Og jeg forstår faktisk godt de reaktioner, der kan komme fra forældrene.

Da jeg sprang ud for min mor, blev det som sagt over SMS. Det gjorde det fordi, jeg længe havde forsøgt at sige det til hende, men ordene blev til én stor knude på min tunge og kom ikke længere. Dog er jeg overlykkelig for, at jeg den dag i dag gjorde det på den måde, som jeg gjorde. Det gav nemlig min mor tid til at reflektere over beskeden, ændre sit svar og virkelig tygge på, hvad hun skulle svare tilbage. Om hun faktisk reflekterede over sit svar, inden det røg af sted, det ved jeg ikke – men hun havde muligheden for det. Og netop dén mulighed vil jeg klart anbefale alle, der skal tage et spring; uanset om det er som bi-, homo-, transseksuel eller hvad det måtte være i denne kaliber. For ellers kan man risikere at få en chokreaktion tilbage, og det er ikke sundt for nogen.

Selvom ens forældre – forhåbentlig – elsker en ubetinget, og derfor i langt de fleste tilfælde vil respektere og acceptere barnets seksualitet, og ikke lade det gå udover kærligheden til barnet, så forestil jeg hvor mange ting, der bliver ændret på ét splitsekund. Forestil jer, hvis min mor aldrig havde haft den fjernelse anelse om, at hun havde en homoseksuel søn. Idet hun så havde modtaget min lange SMS, ville der straks flyve en masse ting igennem hendes tanker: Børn, kærester, bryllup, fremtid. Store og begivenhedsrige oplevelser, som måske blev taget fra hende med et knips. Hun havde i hele mit liv måske haft tankerne om, at jeg skulle være far, at hun skulle blive farmor, at hun skulle have en svigerdatter (det lyder helt forkert, når jeg skriver det), som hun kunne være tøset med, at hun skulle opleve vores bryllup og hjælpe min kæreste med at finde kjole, binde blomster og vælge håropsætning. Jeg kunne blive ved. Jeg forstår sgu godt, at man som forælder hurtigt kan komme med en chokreaktion mod dette, og komme til at udstråle, at man ikke kan acceptere det, fordi man ikke kan overskue at skulle ændre sine forventinger og drømme for fremtiden. Ikke at det bliver ændret til det dårligere, men det er bare en stor mundfuld for alle mennesker, uanset situationen, at ændre sine forventinger til fremtiden.

Forestil dig det den anden vej; din mor springer ud som lesbisk. Den har de færreste nok set komme, fordi hun jo er din mor, og derfor alt andet lige har lavet dig sammen med din far. Det er en kæmpestor mundfuld at sluge for dig; du skal nu se din mor med en anden kvinde, du skal forholde dig til en anden hverdag og en anden fremtid. Ting man i øjeblikket måske ikke kan overskue, men som på sigt bliver lige så normalt, som at sige godnat inden man lægger sig til at sove.

Med dét vil jeg derfor sige til alle forældre, som læser med her, og måske en dag kommer ud for, at deres barn springer ud som det ene eller andet: tag en dyb indånding. Når du får meldingen, så skal du ikke tænke over, hvilke forventinger og fremtidsdrømme, der bliver taget fra dig. Tænk i stedet over, hvor mange nye muligheder, drømme og forventninger det giver dig. Tænk over hvor lykkeligt et barn, du får. Du behøver ikke at kunne forstå på 5 minutter, hvordan fremtiden bliver, for det er sateme en mundfuld at sluge. Det vigtigste for dit barn lige i dét øjeblik, at du får beskeden er at blive accepteret. Accepten og få ordene “Det er helt okay” betyder alting lige i dét øjeblik; alt andet er fuldstændig ligegyldigt.