Tobias, 15 år: DET ER FUCKING IKKE I ORDEN!

Jeg går ikke og skilter med at jeg er homoseksuel, når jeg går alene på gaden. Jeg går ikke med håndtasker over armen, jeg går ikke og svinger med hofterne, jeg går ikke med make-up og neglelak. Jeg ligner et helt “normalt” menneske.
Det er kun når jeg er i en tryg forsamling, til fest eller jeg er sammen med nogen jeg har det trygt og godt med, at jeg skejer mig ud og er en KÆMPE homo. Det har andre mennesker set, og derfor har de åbentbart en ret til at råbe af mig, eller spytte efter mig når jeg så endelig er alene på gaden. Så sent som i dag er jeg blevet råbt efter.
DET ER FUCKING IKKE I ORDEN.

Det har været tidspunkter før jeg sprang ud, men også efter, hvor jeg har været bange for at være alene i det offentlige rum. Jeg var bange for at nogle bestemte mennesker skulle finde mig, og følge efter mig. Sådan har jeg det nogle gange stadig.

At være homoseksuel er ikke noget jeg har valgt. Det er noget jeg er født med.

Da jeg sprang ud den 20. februar 2015 gik det egentlig meget nemt. Alle i min omgangskreds, især familie, vidste det egentlig godt, så alle tog rigtig godt imod det. Der var selvfølgelig nogen der ikke tog godt imod det, men mine venner var med MIG.

Sådan er det ikke alle der har det. Langt fra. Unge mennesker begår selvmord, self harming og bryder dem selv ned psykisk, på grund af homofober, der ikke har den evne at acceptere, og ikke har styrke nok til at holde deres mening til dem selv.

Hvis du føler dig truffet, skulle du måske tage dig tid til at tænke dig om, og overveje hvad det er du egentlig gør, i stedet for bare at grine af det her eller ignorere det.

Til dig der ikke føler dig truffet. Tak for at du har den kvalitet til at elske alle, uanset hvordan deres seksualitet er.