TID TIL AT VÆRE SERIØS: HATECRIMES

I 2011 blev der begået lige knap 9 hatecrimes – altså hadforbrydelser på baggrund af seksualitet, religiøs overbevisning, politisk overbevisning eller hudfarve – om dagen.
Bare dette tal er for mig utrolig skræmmende og får mig med det samme til at skæve til det danske samfund og funderer over, hvorfor vi er sådan?

Jeg har skrevet om dette emne mange gange før. Det er dog lidt tid siden, jeg har haft hatecrimes vendt, og i forlængelse med den seneste tids fokus på hatecrimes i medierne – blandt andet Danmark ifølge Bubber for et par dage siden og Aftenshowet tilbage i april – samt tilråb i dag på Hovedbanegården har jeg nu valgt at tage emnet op igen.

Personligt kan jeg kun snakke på vegne af os homoseksuelle som oplever hadforbrydelser i forbindelse med vores seksualitet. Jeg har en del gange været udsat for at utrolig nedværdigende, ydmygende og ikke mindst truende kommentarer smidt i hovedet, når jeg går ned igennem den lokale gågade eller en tur på Strøget – men så sandelig også på diverse sociale medier. Kommentarer som “Skyd dig selv, bøsserøv!” hører ikke til sjældenhederne, når jeg går en tur igennem gaden eller Strøget, som jeg også nævnte før – desværre – derimod er det noget som jeg og rigtig mange andre homoseksuelle må lægge øre til og med tiden har vænnet os til. Senest har jeg oplevet at blive overfaldet i byen, hvor hatecrime kan have været en mulig forklaring på overfaldet, da der blev slynget ord som “Jamen, han er homo!” igennem luften, som var det belæg for at have tilladelse til at gå fuldstændig amok på mig og kaste et glas i hovedet på mig – dette kan I læse meget mere om her. Jeg vil bare ikke være med til, at dette skal være hverdag for os minoriteter, der ikke lige fylder mest i landskabet, hvorfor jeg også valgte at anmelde overfaldet. Desværre er der rigtig mange, der ikke anmelder en hatecrime i dagens Danmark, og det er jo skræmmende. Hvad der er endnu mere skræmmende er, at der kun blev rejst sigtelse i 1,15% af alle sager i 2009.

Det er et stigende problem i Danmark – og sikkert også i mange andre lande – at det bliver til en mere og mere almindelig ting at banke folk til ukendelighed på baggrund af sådan en lille bagatel som seksualitet, nationalitet, politisk overbevisning osv. Og hold nu op, hvor det skræmmer mig! Dog glæder det mig, at der de seneste år er blevet sat øget fokus på netop hatecrimes. Det er et skridt i den rigtige retning! Men der er stadig lang vej.

Jeg ved godt, at jeg desværre ikke kan gøre kamp op mod hatecrimes alene, men jeg gør et forsøg. Jeg er ikke bleg for at tage kampen op med en som praktiserer hatecrimes. Det kan koste mig rigtig dyrt i sidste ende, men jeg ønsker inderligt, at hatecrimes bliver stoppet! Jeg opnår ikke det vilde med dette indlæg, men ønsker blot at gøre mit for, at der hele tiden er fokus på emner som dette, der skal bekæmpes. For kan det virkelig være rigtigt, at vi i et moderne samfund anno 2013 skal høre om hatecrimes hver dag? Nej.

Med den konstatering vil jeg slutte af med, at vi alle skal huske, at når det kommer til stykket – uanset hudfarve, seksualitet, politisk overbevisning eller hvad det nu skulle være – er vi alle ens indeni.

Hvad mener I? Hvordan gør man kampen op mod hatecrimes? Kan vi virkelig ikke leve i år 2013 uden denne slags barnlige forbrydelser, som i værste tilfælde fører til døden?