Sociale tabere eller bare respektløse idioter?

Måske stiller jeg mig lidt i uvejr nu, når jeg begynder mig at brokke mig over en masse, som jeg i virkeligheden måske ikke aner en fløjtende fis om. Så må det være sådan, for jeg gider ikke rigtig tie omkring det. Jeg har altid sagt, at man ikke skal dømme en bog på sit omslag, fordi jeg så tit har oplevet, at det er sindssyg ubehageligt. Men sommetider må man sgu gerne, hvis folk selv er ude om det. Måske er jeg også selv ude om, at folk dømmer mig, når jeg udgiver hele mit liv på nettet. I såfald, så må det være sådan.

I går sad jeg i toget på vej til landet for at besøge min mor og søster. Jeg sætter mig op i stillezonen, hvilket jeg – desværre – altid gør, når jeg skal på landet grundet en rigtig klam og ubehagelig oplevelse for noget tid siden. I stillezonen er jeg mere tryg og tættere på kontrollør eller udgang. Urimeligt, at det skal være sådan. Men det må man leve med.

I går da jeg så sidder i stillezonen, sidder der en pige overfor mig, som desuden havde den sygeste og klammeste hundefrisure. Tilmed havde hun tennissokker i hendes stilletter. Måske er der ikke så meget at sige til, hun var svær ikke at dømme ved første øjekast. Hun sidder sammen med to andre, som også virker lidt for hårde, men samtidigt kiksede, i betrækket. Den ene med en madonnapiercing, fejlfarvet hår og orange foundationhud, den anden med store Bullrot bukser, de der sko med “fjedre” bagpå eller hvad pokker det er, og den først omtalte med tennissokker i stilletterne har sygt mange dåser tobak i sin uvaskede dunlop-taske. Det siger måske mere om mig end om dem. Men allerede der var jeg stået totalt af, og begyndte straks at tænke, at de sikkert havde haft en hård barndom eller lignende.

Som turen skrider frem sidder de i stillezonen og hører høj musik, ryger e-cigaret, fordi de med garanti ikke kunne vente de tre kvarter som turen tager, inden de kunne pulse løs på deres nyrullede cigaretter, råber højt og er bare rigtig upassende. Togkontrolløren kommer forbi og beder dem slukke for musikken og gør dem opmærksom på, at de skal sidde et andet sted, hvis de skal høre musik, og han desuden ikke havde givet dem en bøde for ikke at rejse med gyldig billet (hvorfor helvede skal jeg så købe en billet?!). I dét han går er tennissokker-pigens kommentar blot “Hvorfor helvede har jeg bare lyst til at gennemtæske alle fucking togkontrollører?”, hvorefter madonna-pigen udråber: “Ja, og af alle erhverv har min ven valgt at blive politimand. Hvad fanden sker der for verden!?”

Jeg sidder blot tilbage med et stort spørgsmål, mens jeg kigger på den gamle mand, der sidder bag dem og læser forsigtigt i hans avis, “Ja, hvad fanden er det egentlig der sker for verden?”