SAVNER I HAM HER? DET GØR JEG MÅSKE LIDT

Altså I må gerne slå mig i hovedet for at lægge et billede op, som er mere end et år gammelt. Det er fuldstændig berettiget. Sagen er bare den, at jeg tager ikke så mange selfies længere. Jovist, jeg tager dem stadig og mobilen flyver da stadig op med frontkameraet tændt. Men online kommer billederne sjældent. Det er måske en stigende tendens for mig – lidt mindre mig?

Jeg har ikke brug for at undskylde noget eller komme med en “Det skal nok blive bedre – jeg har simpelthen så travlt”. Det er der rigtig mange andre der gør, og det er jeg godt nok ved at blive en smule træt af. Det er lidt ligesom et venskab, hvor man bliver ved med at synge den samme sang om, at man skal blive bedre til at ses – men der sker aldrig rigtig noget.

Sagen er måske den, at jeg i virkeligheden bare er blevet ældre og piben har fået en anden lyd. Jeg finder ikke rigtig behov for at skulle sidde og lege verdensmand og rede trådene ud  for alle herinde længere. Det er lang tid siden, jeg er kommet med et virkelig dybsindigt indlæg og mest af alt er det måske bare fordi, jeg føler, jeg har mere at byde på end at være en (for) eftertænksom teenager. Jeg føler mig som meget mere end det, og jeg vil også rigtig gerne vise jer min kreative side herinde – men savner I “det gamle mig”?

Jeg er stadig hudløs ærlig, og jeg er på ingen måde bleg for at fortælle om, at hårene under mine arme gror hurtigere i højre end i venstre side, at min biologiske far er jordens største røvhul, eller genfortælle min spring-ud-historie for tredje gang. Ej heller er jeg bleg for at fortælle jer, at alle andres meninger om jer er fucking ligegyldige så længe I bare tror på jer selv. Men spørgsmålet er nok bare, om I stadig vil læse om det? Selvom jeg føler vi allesammen er venner, så kender jeg jer ikke. Fortæl mig, hvad I tænker. Jeg savner at have en dialog frem for en monolog :)