Sådan sprang jeg ud! Læs beskeden til min mor..
“Kære mor.
Jeg skriver denne besked til dig, da jeg synes, det er på tide, du ved hvem jeg er, og hvad der faktisk sker i mit liv. Du skal vide, at det har været rigtig svært for mig at komme ud med, men jeg har ikke været alene.
Emilie har vidst det i nogle måneder nu, og hun har hjulpet mig rigtig meget. Mange af mine andre veninder er også så småt begyndt at få det at vide. Jeg synes bare, du fortjener at få at vide, hvem jeg faktisk er.
Du ved det måske allerede i forvejen. Jeg er biseksuel. Du må gerne fortælle Tiffany (min søster), hvad et er. Resten af familien må også godt vide det, men hvad de siger til det, er jeg ligeglad med. Jeg håber ikke dit syn på mig ændrer sig. Jeg elsker dig 10.000 kilometer højt.
Du må ikke ringe til mig, for jeg skal selv lige samle mig selv og sluge den, men du må gerne skrive.”
Sådan lød mine ord på sms til min mor for snart 3,5 år siden. Forinden havde jeg siddet i en halv time og ikke vidst, om jeg skulle trykke på Send-knappen eller ej. Jeg havde redigeret i beskeden, slettet, tilføjet, fjernet det hele og skrevet på ny utallige gange inden jeg tog den dybe indånding og sendte beskeden. Tårene trillede ned af kinderne på mig, mens jeg lagde telefon fra mig, satte mig på gulvet og krøb sammen. Der var ingen vej tilbage nu.
Der gik mere end en halv time før jeg fik et svar fra min mor. Jeg var så bange. Selvom jeg vidste, at hun aldrig nogensinde ville ændre sit syn på mig, så var der en lille del inden i mig, der var i tvivl og denne lille mikroskopiske del tog over hele min krop og lød tvivlsomheden løbe af med mig. Heldigvis fik jeg den bedste reaktion fra min mor, som man overhovedet kunne tænke sig.
Nogen af jer undrer jer måske over, der står biseksuel i beskeden. Jeg tog et lille skridt af gangen – selvom det var kæmpe skridt i sig selv – og jeg kunne mærke med mig selv, at det var en god måde at breake det hele på.
Dette er sindssyg grænseoverskridende for mig at dele med så mange mennesker, så jeg håber inderligt, at dette kan inspirere andre, som ikke tør springe ud. Sms lyder lidt wacky, men det var helt klart det bedste valg for mig!
ej hvor er det sindsygt at høre det beskrevet på denne måde, at høre at en anden end mig selv kan beskrive det så forfærdelig godt. Tak for det.. Det er skønt at høre. Jeg elsker lige som mange andre der kommenterer, at du kan og tør være så hudløs på din blog, det er en stor inspiration, især for en det har været igennem det samme, er det befriende at høre det beskrevet på denne måde. Jeg kan huske da jeg sprang ud over for mine venner og veninder, heldigvis havde jeg en fantastisk veninde der selv havde prøver det, og som hjalp mig igennem det. Tak fordi du deler, tak fordi du er dig
– XOXO RINO