Sådan kører man i bus i København

Hvis der er noget, jeg virkelig tit har det morsomt over, så er det når andre fortælle om, de forskellige der er mellem provinsen og storbyen. Synes det er priceless! Så jeg håber da også, at I synes mine indlæg om dette er sjove. Om ikke andet underholder jeg da mig selv. Det er vel altid noget?!

I provinsen kører bussen én gang i timen (på gode dage – hver 3. time på dårlige). Man er søde, flinke, kender buschaufføren og det er kun om morgenen, når alle skal i skole, der er forholdvis proppet. I København er det noget helt andet – i hvert fald i 5A, som jeg er så heldig at tage hver morgen.

Der er ikke noget, der hedder “Må jeg sidde her?”. Det er også fair nok; man skal selvfølgelig have lov til at sidde på de tomme pladser. Også selvom en egoist og arrogant idiot som mig gerne ville være fri. Men folk sætter sig jo bare, selvom der ligger noget. En eller anden dag får jeg sgu da knust min Macbook eller noget andet, som ligger i tasken.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen; folk vil hellere brække begge ben, vælte en gammel dame og være ved at blive kørt ned tre gange på deres marathonløb til bussen end de gider vente 3 minutter på den næste. Det forstod jeg ikke for 2 måneder siden – det forstår jeg nu! 3 minutter er sgu lang tid herinde i storbyen ;)

Hvis man sidder inderst og skal ud, så spørger man åbenbart ikke, om man kan komme forbi, fordi man skal stå af næste gang. Derimod maser man sig enten ud, som var man en anden elefant, der skal have frokost eller man begynder allerede tre stop tidligere at skubbe lige så forsigtigt og rykke sig tættere og tættere på. Der resulterer i, at vedkommende som sidder yderst nærmest er fløjet ned af sædet inden den anden er steget af. Det er seriøst træls!

Man trykker ikke på stopknappen. Man jerner den så hårdt i bund, at hele bussen er ved at vælte. Men okay, det forstår man sgu godt – halvdelen af dem virker ikke alligevel.

Sidst men ikke mindst, så maser man selvfølgelig mere sammen, fordi der skal være plads til to irriterende typer mere, som ikke kan vente på den næste bus. Ikke af egen fri vilje, men fordi buschaufføren giver dig ordre på det. Det er ligemeget, man står bare 7 mennesker på én kvadratmeter.