Nytårskjoler og pailetter i lange baner

Sådan genkender du en homo

FullSizeRender-1

Herover ses jeg meget fin med knæklys-hårbøjle i selskab af sødeste Katrine til årets blogger julefrokost på Den Røde Bøf. Det var en fest uden lige! De plukkede bryn, trutmunden og at skeje lidt kendetegner nok mig meget godt, og for nogle er det også nøgleordene til, hvordan du spotter, om en fyr er homo eller ej. Men tro mig; det er nu ikke altid. I kan sagtens møde fyre, som I aldrig i jeres vildeste fantasi havde forestillet sig var homoseksuelle, og så kan I møde folk, som I er stensikre på er homoseksuelle, men som slet ikke er det.

De fleste homoer er udstyret med en gay radar – og ja, jeg ved godt, det lyder lettere sindssygt og en smule mærkeligt, men vi mange af os kan faktisk spotte andre homoer. Min ‘radar’ har kun taget fejl én gang, hvor jeg troede en fyr var homo, men som ikke var det. Derudover har jeg ramt plet alle gange – også med folk, hvor mine veninder sad og skraldgrinede over, at jeg påstod en fyr var homo. Men ganske rigtigt, det har de været ;) 1-0 til mig.

Jeg ville gerne kunne lave en afkrydsningsliste til jer så I ved, hvem I ikke skal se jer lune på en aften i byen og danse tæt op af, og dermed ikke bruger hele jeres aften på at score en homo, men det er ikke muligt. Der er ingen guidelines for, hvornår en fyr er homo eller ej (surprise). Så jeg tænkte derfor, jeg ville lade nogle af mine bekendte kommer med stikord til, hvordan spottede, at jeg er homo. Om I så vil bruge det som guideline eller ej er for egen regning.

De ting som bliver nævnt flest gange er min stemme, mine fagter (læs: løse håndled), min måde at gå på og min oprigtighed. Jeg har bedt folk om at uddybe lidt ;)

Stemme: “Daniel har en lettere nasal stemme. Men det er jo ikke første gang, man hører det om en homo, haha. I ved sådan en stemme, som er lidt i det bløde toneleje, og snakker lidt som om næsen er stoppet. Forstå mig ret nu, ikke? Han lyder ikke skide forkølet konstant, men stemmen har en lille snert af det!”

Fagter: “De der håndled der, dem har vi vist hørt om før. Daniel er dog ikke den slemmeste til det, hvis jeg skal være helt ærlig. Hvis han var ryger, ville han være ved at brænde sig selv i armen, fordi håndleddet knækker som det gør. Det ser man også, når man holder sig telefon. Her er der ikke tale om en hånd, der bare holder normalt – nej, håndleddet er vinkelret, så telefon kan lægge i hånden, og han faktisk ikke behøver at holde fast på den”

Måden at gå på: “Daniel går stærkt… meget stærkt! Men jeg begriber ikke helt, hvordan dælen det kan lade sig gøre, for han tager musseskridt. Det er lidt som at se en mus på coke. Sådan forestiller jeg mig det i hvert fald. De der to ben, der bare spæner efter hinanden. Tilmed går han catwalk… hele tiden! Op ad trapper, ned ad trapper, gennem Strøget. Ja, igen. Over det hele. Det er en fest uden lige!”

Oprigtighed: “Ovenstående er rigtigt nok, og der er ikke smurt tykt på. Det gør ham bare endnu mere til hans egen, og det elsker vi. Daniel oprigtighed elsker vi også. Han er altid oprigtigt interesserede i at høre, om det drama, der sker i vores liv, om det så enten er kedeligt sexliv, breakups, tinder-news eller noget helt fjerde, så er han (for det meste) altid interesseret. Det anser vi også lidt som en “homoting”, hvis man skal forsøge at kategorisere dén adfærd. Hvor mange heterofyre er oprigtigt interesseret i, hvilken body scrub, der fungerer bedst, hvem din kæreste var dig utro med eller hvilken parfume, der er bedst til jeres fælles veninde? Sådan cirka ingen”

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Nytårskjoler og pailetter i lange baner