REPOST: Min seksualitet

Som I alle ved, eller i hvert fald de fleste af jer, så har jeg en lidt anden seksualitet end mange andre drenge I kender.
Lige så lang tid tilbage, som jeg kan huske, har jeg været tiltrukket af både drenge og piger. Jeg ved ikke hvad jeg så i drengene, men de tiltrak mig bare.
Da jeg var mindre end 10 år cirka, vidste jeg ikke rigtig hvad seksualitet var, og jeg havde egentlig bare den forståelse, at alle drenge var tiltrukket af piger og alle piger var tiltrukket af drenge – uden undtagelser!

Men da jeg blev omkring de 12 år – fik seksualundervisning i folkeskolen, hørte om bøsser og lesbiske, gik det op for mig, at jeg nok var biseksuel. Men alligevel. Så var jeg så fandens meget i tvivl omkring mig selv. Jeg lagde lidt min seksualitet til siden og ville egentlig slet ikke koncentrere mig om det – men jeg kunne ikke tænke på andet. Jeg følte mig for første gang forkert. Jeg følte ikke, at jeg var normal – jeg var unormal! :-( Indtil jeg var 14 år, skammede jeg mig, følte mig utryg og meget, meget forkert omkring min seksualitet. Jeg kunne slet ikke acceptere mig selv. Men da jeg var omkring 14 år, lærte jeg det. jeg accepterede mig selv, og lærte at blive stolt af den jeg er.
Nu var det næste skridt bare, at springe ud. Åh nej. Ville folk acceptere mig? Ville de synes jeg var unormal, ligesom jeg selv gjorde engang? Tusindevis af spørgsmål fløj igennem mit hoved hele tiden – hver dag, hver time, hvert minut. Hele tiden!
Jeg havde dengang en meget, meget tæt veninde, som jeg faktisk fortalte alting til. Vi er stadig venner, men hun er på efterskole, så vi snakker desværre ikke så meget – dog skal jeg se hende på lørdag, wiii! :-)

Nå, men tilbage til emnet. Efter lang tid, hvor jeg havde gået i sorg og skam, fortalte jeg Emilie at jeg var biseksuel. (På dette tidspunkt var jeg næsten lige blevet 15 år). Men Emilie reagerede som jeg havde håbet, hun accepterede mig!
Det var en kæmpe lettelse for mig, men jeg manglede stadig alle mine andre venner og min familie – og alle kunne vel ikke tage det så flot som Emilie gjorde, eller kunne de?

Det var meget svært for mig, at skulle fortælle til resten af mine venner og min familie, at jeg også var tiltrukket af drenge. Men jeg fik endelig taget mig mod, og fortalte mine nærmeste omkring – alle tog det meget flot, og det var en af de største lettelser jeg nogensinde har følt. Jeg fløj!
Sådan gik det stille og roligt fremad, jeg fortalte flere og flere om det, og jeg blev stærkere og stærkere. Der var nogen stykker som ikke kunne acceptere det – so what? De var bare ikke sande venner, så dem har jeg smidt væk nu. Nu manglede jeg kun min familie – den sværeste del at fortælle det til.
Jeg havde på dette tidspunkt ikke haft kontakt til min far i en måneds tid (læs her). Så det var min mor, der var den vigtigste at fortælle det. Det var et helvede.
Jeg gik hver dag og kunne ikke åbne munden og fortælle hende det, det var bare som om jeg blev kvalt i mine egne ord. Jeg kunne simpelthen ikke.
Ugen efter skulle jeg være alene hjemme, fordi min mor, papfar og min søster skulle på sommerferie. Jeg havde valgt jeg ikke ville med, fordi jeg godt kunne tænke mig en alene-uge, hvor jeg kunne være mig selv, og hygge med mine venner og veninder.
Jeg tænkte på hver dag, hvordan jeg skulle sige det til dem – men for fanden det var svært – ordene kunne bare ikke komme ud af min mund. Derfor satte jeg mig ned og begyndte at skrive en lang sms til min mor, om hvad der egentlig skete i mit liv, og at hun nok skulle forvente at jeg en dag kom hjem med en fyr. Jeg havde skrevet den skide sms, og mit hjerte galoperede med 700 kilometer i timen derudaf. Jeg var bare et tryk, fra at have sendt sms’en til hende. Jeg kan huske jeg tog en dyb indånding, trykkede på send-knappen, og dernæst brød jeg fuldstændig sammen! :-(
Minutter efter føltes som år, jeg kiggede konstant på min mobil – lidt ligesom, når man venter en besked fra sin loverboy. Hold kæft, tiden gik langsomt. Men efter 35 minutter, fik jeg en besked fra min mor. Jeg rystede. Åbnede beskeden og begyndte at læse. Jeg smilede, og glædeståre kom nu frem for mine ellers så ødelagte øjne. Min mor, min papfar og ikke mindst min søster, de kunne lide mig for den jeg var. Jeg var lettet! Jeg skrev tak til min mor, og at jeg elskede hende overalt på jorden. Jeg har siden da sprunget ud som homoseksuel, da det gik op for mig, at pigerne ikke længere interesserede mig.

Jeg kan huske, at jeg bagefter gik en tur ned i byen – mine øjne var ildrøde fordi jeg havde grædt, mine kinder ligeså. Men jeg var ligeglad – jeg var stærkere end nogensinde før – og intet kunne få mig ned nu!

Husk at følg mig på Facebook! Klik her