Ren bræk og mundlort

Der er typer, jeg får lyst til at brække mig over. Og så er der typer, jeg får lyst til at brække mig lidt ekstra over. Der er selvfølgelig også de typer, som jeg på ingen måder vil brække mig udover. Men nu handler det om de kvalmende slags.

Det handler om dem der, der lukker rent mundlort ud. Dem der, man får lyst til at smide en tung bog i hovedet på, så de falder om.. eller nærmere en brosten. Den slags typer.
Homosnakken har jo gået herinde før (surprise), og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det ikke første gang, jeg er ved at gå i spåner over folk, der ikke kan passe sit eget liv.

Hvis der er noget, jeg snart ikke kan holde ud mere og vitterligt er ved at brække mig over. Sådan rigtig brække mig. Så er det fandeme de popsmarte typer, der hele tiden skal råbe det ene eller andet efter en. Forhelvede man, få dog styr på dit eget liv først forvirrede røvhul.

For det første, så behøver jeg ikke få at vide, at jeg er en homo. Det er noget, jeg godt selv er klar over (another surprise). Du behøver heller ikke fortælle mig, at jeg er en klam homo. Det er sådan ret subjektivt, og jeg er sådan pænt meget ligeglad. Og overvej lige hvor dumt og uintelligent det ville lyde, hvis jeg kaldte dig en klam hetero. Come on, så er man sgu på vej tilbage i første klasse.

Ej heller behøver du fortælle mig, hvordan homoer har sex. Det er jeg sådan pretty much godt klar over. Og ligeledes behøver du heller ikke fortælle mig, at det er klamt eller kvalmende i dit hoved. Så skulle du bare vide, hvad jeg tænker om ‘hetero-sex’.

Generelt er jeg så pissetræt af, at folk skal analysere mennesker, som havde man dansk i gymnasiet. Hvorfor er det så pissevigtigt, om jeg er homo eller ej? Jeg forstår vitterligt ikke, hvad pointen med det er. Er det virkelig fordi, undskyld mig, at der ikke er andet, man kan ‘pege på’ ved mig. Jeg har et godt job, har det godt, lever godt.. Er det virkelig ren og skær misundelse? I don’t know, men jeg er pissetræt af mundlort. Kan folk ikke bare gå i deres egne sko?