Projektopgave om homoseksualitet – læs mine svar her.

Jeg får ugentlig mails og beskeder fra folk, som er i gang med projektopgaver om homoseksualitet, og jeg vil rigtig gerne svare jer alle, men min tid er knap, og kan derfor ikke få svaret alle. Derfor tænkte jeg, at det ville være smart at lave et indlæg, hvor jeg samler de mest spurgte spørgsmål, så I har mine svar online og bare kan hente dem, når I har brug for dem. Så skal I heller ikke vente på, at jeg får fingeren ud og får svaret jer ;) Det kaldes vist en win-win. Alle svar er selvfølgelig mine oplevelser og tanker, og de kan sagtens afvige fra andres liv.

Her er de 10 spørgsmål og svar, som oftest går igen:

1. Hvornår blev du homoseksuel?
Jeg tror som sådan ikke, at der er ting i livet, der påvirker en så meget, at det enten gør en homo- eller heteroseksuel. Dermed sagt, tror jeg sagtens, der kan være ting, som giver det “sidste skub” til at man indser det. Jeg tror, man bliver født homoseksuel, og så er det bare et spørgsmål om tid før, man opdager det – og accepterer det.
Jeg har nok altid vidst, at jeg var homoseksuel. I de første år af folkeskolen legede jeg med dukker, jeg gik i kjolerne fra SFOs klæd-ud-kasse og jeg spenderet aldrig tid med drengene. Ikke at det gjorde mig homoseksuel, men jeg havde aldrig den naturlige interesse for piger udover venskab og de der drengede ting sagde mig ikke en fløjtende fis. Da jeg var omkring 10-11 år og hørte om homoseksualitet gik det for alvor op for mig, men jeg erindrer ikke, at der er ét specifikt tidspunkt i mit liv, hvor det et gået op for mig.

2. Hvordan sprang du ud?
Jeg sprang ud for min familie over SMS. Den allerførste, der fik at vide, at jeg var homoseksuel er en af mine veninder, som jeg gik i folkeskole med. Det var vigtigt for mig, at jeg havde en som vidste det og accepterede det, hvis det hele skulle brænde på, inden jeg tog skridtet overfor flere personer. Min mor fik en lang SMS fra mig om hele situationen, da hun, min søster og min mors daværende kæreste var på sommerferien. Du kan læse beskeden her.
Alle andre fik det at vide løbende og hørte det hurtigt fra nær og fjern. Jeg boede jo i en meget lille by, så snakken gik hurtigt, om noget så mærkeligt, som en homo i byen ;)

3. Hvornår sprang du ud?
Jeg sprang ud i sommeren 2011 overfor min familie, og et par måneder inden for den allerførste.

4. Er der nogen i din omgangskreds, der har ændret sig efter du sprang ud?
Ja. Jeg havde venner i folkeskolen, som ikke ville snakke med mig mere, og enkelte familiemedlemmer har set lidt skævt til mig, men ellers har der ikke været den store forskel. Egentlig ville jeg ønske for de fleste, at de skulle igennem hele ‘spring-ud-processen’, for man finder virkelig ud af, hvem der er der for en, og hvem der ikke er.

5. Vil du giftes?
Jeg bliver – mærkelig nok – tit spurgt, om jeg vil giftes. Jeg ved ikke, om det er et mere personligt spørgsmål, end det som sådan har noget med min seksualitet at gøre. Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil giftes, fordi jeg dels ser det som noget religiøst og dels ser det som et ligegyldig ‘commitment’. Jeg er ikke religiøs, og derfor føler jeg også lidt, det ville være forkert at blive gift i en kirke (rådhuset er jo så en mulighed). Tilmed føler jeg ikke behov for at få min kærlighed til en person skrevet ned på et stykke papir, men jeg kan sagtens se det smukke ved det. Hvis jeg en dag bliver friet til, skal jeg dog ikke afvise, at jeg kunne sige ja. Lige nu springer jeg i hvert fald bare over.

6. Vil du have børn?
Ja – og nej. Haha. Jeg vil gerne have børn, hvis jeg kan få dem, mens de kan gå, snakke og har en personlighed, ikke skriger, vækker en om natten og ruinerer mig. Ej, haha. Spøg til side! Jeg har altid været ret god til børn, men børn siger mig faktisk ikke rigtig noget. Jeg har simpelthen bare ikke interessen for dem på samme måde, som mange andre. Jeg gider ikke det der dikke-dikke, haha. Egentlig er det nok mest babyer, som jeg ikke gider, fordi de stadig er så anonyme. Når de får lidt alder, kan snakke og ‘er en person’, synes jeg sagtens børn kan være søde – så længe jeg kan sætte dem fra mig igen, og jeg ikke er bundet til dem i 18 år. Tidspunktet lige nu er i hvert fald ikke det rigtige for at få børn – men om det sker i fremtiden, vil jeg hverken love eller afvise. Der er også nogle praktiske ting ved det, når man er to mænd, som skal falde på plads :)

7. Synes du, at homoseksuelle burde have flere rettigheder?
Jeg synes, vi er kommet langt. Bare siden jeg startede bloggen for lidt over 4 år siden, er der sket rigtig mange ting. Én af de ting, som jeg dog stadig synes, der skal ændres ved, er homoseksuelle mænds rettigheder til at donere blod. Det er en personlig ting for mig, fordi jeg rigtig gerne vil – men simpelthen ikke må grundet min seksualitet. Ellers synes jeg generelt, at vi har det godt. Jeg er glad og føler mig ikke begrænset i hverdagen – og det er det vigtigste.

8. Hvordan møder homoseksuelle hinanden?
Det er så forskelligt, tror jeg. Da jeg boede i min hjemby, hvor vi var to homoseksuelle, var der ikke så forfærdelig mange muligheder for at støde på en ny homo i byen eller lignende. I de større byer er muligheder langt flere i hvert fald. Ellers findes der et hav af gay communities online, hvor man kan møde lidt af det hele. Min kæreste og jeg mødte faktisk hinanden online, så det er altså muligt ;)

9. Er alle homoseksuelle ‘skabede’?
Nej, bestemt ikke. Jeg tror, at nogen har den opfattelse af homoseksuelle er ‘skabede’, ‘diva-agtige’, højtråbende og i den kaliber, fordi det er den ‘type’ medierne dækker, da det er godt TV. Det ville ikke være lige så godt TV, hvis der sad en tør karklud og ikke sagde en fløjtende fis – om han var homoseksuel eller ej.
Men nej, alle homoseksuelle er bestemt ikke skabede. Om det var en hentydning til mig, ved jeg ikke, haha, men jeg synes ikke selv, jeg er særligt skabet. Jeg har mine feminine træk, og kan til tider være lidt en dramaqueen – men du kan også sagtens møde homoseksuelle, som du aldrig ville forestille dig var homoseksuelle.

10. Hvordan reagerede du, da du fandt ud af, du er homoseksuel?
Det var svært for mig til at starte med. Jeg følte mig meget anderledes, og følte ikke at jeg passede ind i samfundet. Jeg følte mig enormt alene og havde rigtig svært ved at acceptere overfor mig selv, at jeg var homoseksuel, fordi det føltes lidt som et tabu, der hvor jeg boede. Jeg lærte heldigvis at acceptere det, og den dag i dag, ser jeg kun tilbage på det med et smil og giver mig selv et skulderklap over, at jeg stod ved, hvem jeg var. Man ser jo desværre tit folk, der forsøger at fortrænge det så meget, at de bilder sig ind, de er heteroseksuelle, lever et heteroseksuelt liv, får børn, kone og så videre, og først springer ud meget sent. Det er at lyve både for sig selv og alle andre. Stå ved, hvem du er :)