Mød min roomie: Amanda!

Okay, det har jeg så lært i København!

cf94caf8a630c6b95b12f256c56cab66d196f1ae0bb4bae189a5af05e7cd510b

Jeg har så været Københavner, nærmere bestemt Amarikaner (ikke amerikaner, folkens) i en måned nu. Det har været fantastisk, og jeg nyder livet herinde fuldt ud. Det er fantastisk, dejligt støjende, dejligt mange mennesker og tilpas med træer, så jeg ikke føler, at jeg bor i en skov. Optur med optur på!

Jeg har erfaret en del ting efterhånden, og I plejer jo at synes, det er meget sjovt. Så hvorfor ikke? Here you go.

1. Jeg har testet buschaufførerne. For kigger de virkelig på mit korthalløj om morgenen? Øh nej. Jeg har formodet at vise mit dankort for sjov, og den hoppede de på. Så er man seriøst uopmærksom. Men på den anden side. Jeg gad sgu nok heller ikke tjekke 1000+ kort om dagen.

2. Det er faktisk en fordel at bo på 4. sal uden en elevator. For det første, får man baller og lår og stål, bum bum. Men når man om aftenen keder sig, ser Orange is the new black og virkelig bare har lyst til noget lækkert, så overvejer man lige en ekstra gang, om man virkelig gider at gå op og ned af 72 trappetrin for et fucking stykke chokolade. Det gider man sjældent!

3. Jeg fortalte for noget tid siden, at jeg ikke forstod, hvorfor folk hellere ville brække benene, vælte en gammel dame og slå hovedet ned i asfalten for at nå bussen i stedet for at vente 2 minutter på den næste. Det forstår jeg til dels nu. Det må simpelthen være en storbysmentalitet, og så bliver man nok bare hurtigt vant til, at det er sådan.

4. Vandmeloner er så meget billigere i København end på landet. Så er jeg sindssyg ligeglad med, om huspriserne er det tredobbelte. Jeg kan få min vandmelon (stenfri vel at mærke) til 20 kroner – eller endda billigere!

5. Folk er så idiotisk stressede og ser så pissesure ud. Chill peeps! Smil dog for helvede. Jeg har virkelig tit lyst til at gå langsomt ned ad Strøget med vilje og bare smile som en lalleglad idiot. Eller bare råbe som en sindssyg. Det er så akavet på en eller anden måde, når folk bare går og surmuler, fordi de har så travlt oppe i deres hoveder.

4 kommentarer

  • Hahaha, tak for et godt grin! ;) Er især vild med, at du har vist dit dankort til buschaufføren, som på ingen måde reagerede. Så slipper du da for at forlænge det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha. Det overvejede jeg et kort øjeblik, men jeg har seriøst en bangebuksmentalitet på det område som siger spar 2 :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Mahler

    HAHAHAHA! Det minder sig meget om min tid da jeg lige flyttede fra Jylland til Kbh.

    Men ja, jeg får tit sure ansigter i metro, og de har så travlt med at skubbe folk ad. Lidt øv men det er også et valg vi træffer. Skal vi følge med i strømmen eller bare fucke og smile? ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Mød min roomie: Amanda!