✕
Del på Facebook
Del via email
Gem indlæg
Hvornår stopper galskaben?

Og så var det jeg prøvede at gå på kompromis med brynene

tumblr_mwhqikEgTx1ql5yr7o1_500

Altså jeg har jo været ret kræsen med de bryn der. Det er ikke nogen hemmelighed. Til tider lidt for meget. Men jeg synes nu, jeg kan tillade mig det lige på det punkt.

Men så var det jo, at jeg tænkte: Hvad nu hvis jeg går på kompromis med de bryn der? Bare lige for at prøve det. Det kunne jo være! Daniel, tag på en date, hvor du glemmer alt om de bryn og prøver at fokusere på de lidt vigtigere værdier i stedet, tænkte jeg (eller jeg blev faktisk tvunget af min kollega – same shit). And so I did. Og jeg kan så konstatere nu: Det gik ikke og hans humor gjorde ikke brynene mindre grimme.

Bevares, det var vældig hyggeligt. Vinen var lige så god og selskabet var da også super hyggeligt og møgsjovt. Men hvad fanden nytter det, når han ikke blev pænere af det, eller brynene stadig var lige så grimme? Ingenting. Hvis jeg så bare var blind, var det jo gået helt fint, men seriøst – en pose over hovedet under dynen er bare ikke charmerende.

Så nu er jeg back on track og leder stadig efter Mister Eyebrow Number One.

Du vil måske også kunne lide

6 kommentarer

  • Julie

    Vi må da ikke håbe at han læser det her…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mads

    Jeg krummer lidt tær over al din snak om øjenbryn. Ikke fordi du som sådan er for meget – don’t get me wrong, det er fjollet, at du går SÅ meget op i det – men mere fordi jeg også selv havde en klar forestilling om, hvordan min kommende kæreste skulle være, da jeg var teenager.

    Jeg har datet den type, som jeg engang troede, at jeg skulle være sammen med. De var måske bevidste omkring de sidste nye udstillinger på ARKEN, de lavede måske film eller spillede musik, de gik i byen på Dunkel, kendte tilsyneladende alle de rigtige mennesker og levede det liv i København, som jeg drømte om, da jeg sad og kedede mig på mit barndomsværelse hjemme hos mine forældre i provinsen. Selvom det på papiret virkede rigtigt og som det jeg jo gerne ville have, så var der altid andre afgørende faktorer som gjorde dem uegnede som potentielle kærester

    Der var fx ham, som kom hjem til mig på min fødselsdag og gav mig Martin fra X Factors debutalbum i fødselsdagsgave (TUSIND TAK) og da vi var nøgne (DON’T JUDGE ME), fortalte mig, at han natten inden havde haft sex med en anden på Maskens toilet. Han havde dog tænkt på mig og kunne ikke helt kunne gennemføre, så det var jo meget sødt eller hvad? LOL. Han fortalte mig også hurtigt, at han havde været samtlige af sine ekskærester utro og at han i øvrigt havde været sammen med MANGE. At vi havde været på samtlige kunstmuseer på Sjælland, spist sushi i København og han havde lavet mad til mig i hans lejlighed, kunne ikke opveje for, at hans pik havde sit eget liv.
    Der var også en, som af en eller anden grund besluttede sig for at tale dårligt om mig foran førnævnte til en fest, som jeg også var inviteret til. Hvis jeg er løs og bare dropper alle, når jeg har været sammen med dem, hvorfor vil du så have, at jeg kommer til din fest? Så kan det godt være, at du spiller musik og måske er god til det, men hvad betyder det, hvis du også er dramatisk?
    Der var også dem, der lavede deres egne film eller arbejdede med mode, men som til gengæld kun skrev tilbage hver tredje måned eller alternativt kun skrev lørdag nat.

    Jeg er nu 24 år gammel. For over 5 år siden blev jeg forelsket i en mand, som jeg nu bor sammen med på Vesterbro. Tro det eller ej, men vi har det godt. Og det er endda på trods af, at han ikke er prototypen af det, som jeg troede, at jeg ville have engang. Han er fx ikke højere end mig – det var et stort krav for mig dengang, hvilket er ret latterligt, eftersom jeg er 190 cm høj. Han går ikke op i mode og hader at shoppe, så jeg må hjælpe ham med at finde tøj. Og i stedet for at vide noget om hippe restauranter i byen og hvilke film, der går i Vester Vov Vov for tiden, ved han alt om runer, stednavne og det gamle Egypten.
    På trods af at vi ikke altid deler interesser, så har vi de samme værdier og en fantastisk kemi, hvilket når alt kommer til alt, betyder langt mere end alt det ligegyldige, som jeg troede var vigtigt engang. At han skal tage på Nationalmuseet med en anden og at jeg ikke tager ham med på ARKEN eller i Magasin for den sags skyld, er så ligegyldigt, når vi passer sammen på så mange andre områder.

    Grunden til at mine tær krummer lidt, er egentligt, fordi jeg ikke tør tænke på, hvor jeg havde været i dag, hvis jeg ikke var blevet klogere. Var jeg så gået glip af de sidste 5 år? Og på hvilket grundlag ville jeg have gået glip af dem på? Det er en skræmmende tanke, så hvis jeg kan give dig et enkelt råd for ligesom at afslutte denne kommentar (UNDSKYLD for længden):

    Det er meget lettere at ændre på et par buskede øjenbryn end en vandrende pik, forkerte grundværdier, dårlig personlighed eller bare manglende kemi. Tro mig, jeg snakker af erfaring. Du kan møde så mange idioter med perfekte øjenbryn, som ikke kan ændre deres personlighed, men du kan også møde mange, søde OG flotte mænd med ET ENKELT øjenbryn, som bare har brug for en pincet og en hjælpende hånd.

    PS. RHOA >>>>

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • DANIEL ISHØJ

      Jeg elsker dine kommentarer Mads! Virkelig :)
      Jeg kommer dog ikke med et lige så langt svar hehe. Jeg håber, du – og alle andre – ved, at dette skal tages med et gran salt. Det med øjenbrynene var sjovt i starten og nu kører jeg jo bare lidt på det, for ja… det er da lidt sjovt!

      Jeg er langt mere end øjenbryn og overfladiske ting. Og jeg vægter også – tro det eller ej – grimme bryn højere end en vandrede klamydiapik. Ingen tvivl der!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Nelving

    Altså hvis i fandt sammen kunne du jo.. Ja jeg ved ikke.. Fikse hans bryn? ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Hvornår stopper galskaben?