No more teenager

Det er vitterligt sådan her, jeg har det over, at jeg har fødselsdag om under en måned. Jeg bliver 20 år – woop. Jeg føler mig som en på 40, haha. Om under en måned er jeg altså officielt ikke længere teenager, og dét glæder jeg mig til. Eller jeg glæder mig ikke ekstra til min fødselsdag, fordi jeg nu ikke længere er i ‘teenage-årene’ men til at jeg ikke skal høre for alle de ting, der er relaterede til teenagere længere, haha.

Blandt andet glæder jeg mig over:

– at jeg ikke længere skal have at vide, at “jeg jo bare er teenager”, hvis jeg lige brokker mig eller siger noget højt et lidt offentligt sted. Nu kan det være, jeg faktisk bliver taget seriøst, når jeg siger noget, haha!

– at jeg ikke længere skal snige mig ind de steder, hvor man skal være over 20 år. Der er faktisk overraskende mange!

– at jeg nu kan drikke uanede mængder kaffe uden folk skæver mærkeligt til mig, for unge mennesker (under 20) drikker da ikke kaffe!

– at jeg nu ikke længere kan blive kaldt for en young gun på arbejdet. Dét har jeg seriøst glædet mig til!

Egentlig var det meningen denne liste skulle blive uendelig lang, men måske er der ikke så mange fordele ved ikke at være teenager længere?