Jeg har i dag haft en off-day fra skole. Har næsten ikke kunne sove i nat, og med en blanding af m
Se næste indlæg >
… NEVER GIVE UP!
Jeg er virkelig mega fan af dette billede. Det siger bare så mange ting. Om hvordan virkeligheden er; at man ikke får noget foræret her i livet. Man må kraftedme kæmpe, hvis man ønsker noget. Man kan ikke bare stå og se til og tro på, at det hele kommer dumpende ned fra himlen som lalleglade julegrise. Jeg tror på, at rigtig mange mennesker ikke er i stand til at kunne se dette; ikke er i stand til at nive sig selv i armen, slå koldt vand i blodet, og kæmpe for det de brænder for. Disse mennesker er typisk også dem, som vi andre virkelig griner af. De mennesker som ikke kan give andre mennesker et klap på skulderen, fordi de har opnået succes. Ikke bare skænke dem en lille tanke. Eller jo – det kan de godt. Men om det er gode og lykønskende tanker – det tvivler jeg sgu stærkt på.
Rom blev ikke bygget på én dag.. Et ordsprog – som mange andre – har fået mig til at tænke. Jeg kan ikke bare sætte mig ned, stampe i gulvet som en 3 årig hysterisk unge og tro, at jeg får mine ønsker til at falde ned fra himlen. Man bliver sgu nødt til at kæmpe. Hvadend det omhandler sport, hobbies eller materielle ønsker.
Hav altid i baghovedet, at du aldrig skal give op på noget, du virkelig brænder for – uanset hvad andre fortæller dig. Måske er guldet og successen få skridt fremme. Bag den næste dør, hvem ved? Ville det ikke være ærgerligt at være så tæt på, men vende om fordi andre fortalte dig, at du skulle? Jeg ville ærge røven ud af bukserne!
Jeg får faktisk tit spørgsmålet: Hvordan blev din blog så stor på så kort tid?
Nogen vil måske svare, at det var fordi, jeg konstant delte mine indlæg på min facebook-profil. Og ja – det gjorde jeg også. Men ærlig talt. Jeg kæmpede! Jeg kæmpede for at skulle blive til noget inden for dette fag. Jeg kæmpede for at komme ud med min historie. Og jeg kæmper stadig! Kæmper med at blive ved med at være en blogger på dette niveau. For det er ikke nemt. Det kræver mange ressourcer.
Der er stadig rigtig mange ting, jeg godt kunne tænke mig. Rigtig mange ting, jeg stadig på kæmpe for, hvis jeg vil opnå dem. Men alting kan ikke gøres på én gang. Man kan ikke spise en elefant i én mundfuld ;) Jeg tager et skridt ad gangen, og ser hvad det bringer. Én dag ad gangen. I morgen bliver måske ikke som forventet. Men jeg tager det med et smil. Det er en kamp – men en kæmpe oplevelse!
Kære Daniel. Nu har jeg fulgt din blog i et stykke tid og jeg må indrømme, at du er begyndt at miste min interesse mere og mere. I starten var det spændende at følge en dansk mandlig blogger, men jeg synes virkelig din blog har taget en skidt drejning. Hold nu kæft hvor er jeg træt af konstant at se laaaaaaange indlæg om mobning, velgørenhed, “livet er en kamp” osv. – jeg ved du mener det godt, men jeg synes virkelig at din blog er blevet uinteressant. Nogle vil måske kalde det overfladisk, men jeg foretrækker nu engang en blog, som holder sig til “bløde” emner og ikke forsøger at redde verden i hvert eneste indlæg. Det bliver blot trivielt og irriterende at se på i længden.
Well, det var ikke for at være en whiny bitch, men nu hvor du går så meget op i din blog, synes jeg også, at du fortjente at få lidt konstruktiv kritik :)