my inspiration

Jeg har lige netop nu modtaget et utrolig interessant spørgsmål på formspring, som en del af jer faktisk har efterspurgt; Hvem er min inspiration og mit idol?

Dét at have et idol ser jeg ikke noget forkert i overhovedet! Jeg synes det er fedt, at man kan se op til nogen og ønske at man kan blive som den person en dag. At være optimistisk! Jeg er selv utrolig optimistisk og forventer næsten altid det bedste, og tror næsten altid på at det skal lykkedes for mig. Men det bliver man også nødt til. Man bliver nødt til at stille krav til sig selv en gang imellem, hvis man vil noget her i livet.
Personligt er jeg ikke selv typen, som har et idol eller en jeg ser op til som sådan. Jeg er typen, der ikke har noget imod at skille mig ud. Jeg vil gerne være mig selv, og forblive mig selv. Hvis jeg ser op til for eksempel en celebrity synes jeg ikke, at jeg uadtil virker stolt af mig selv. For mig virker det som om, at hvis man har et idol, er det fordi man er lidt usikker på sig selv. Man er lidt bange for at stå 100% fast ved sig selv. Og fred være med det! Sådan er nogen mennesker bare indrettet, og det skal der selvfølelig også være plads til.
Men som sagt, så er jeg ikke typen der stikker næsen op efter at blive som en anden. Jeg vil være mig selv!

Jeg går derfor sommetider mine egne veje, gør en masse mærkelige ting, som gør at jeg skiller mig ud. Jeg gør hvad jeg kan lide, ikke hvad andre forvente at jeg gør. Jeg er mig selv, ingen andre. Og jeg vil ikke være nogen anden. Jeg inspirerer hele tiden mig selv. Inspirerer mig selv til at klø på, opnå mine mål og blive ved med at være stolt af mig selv. Jeg vil ikke have det godt med, hvis jeg var flov over mig selv.
I am my own inspiration!

Hvem er din inspiration, og har du et idol?

//Daniel Ishøj