Mød mig i fjernsynet næste år

… hvis jeg siger ja. Læs mere under billedet.

Jeg snakkede om det for lidt tid siden. Eller i hvert fald teasede det for jer, uden egentlig at sige, hvad det gik ud på. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I tænker om det hele – det er altid rart med nogen andres syn på tingene, selvom jeg selv står med beslutningen i sidste ende. So here you go:

Jeg er blevet kontakt af en sød mand, der har holdt øje med min blog lidt tid, hvad jeg står inde for og synes generelt, at jeg er en ret spændende person. Fedt, mand! Det er han da nok den eneste fyr, der synes, siden mit kærlighedsliv er til at lukke op og skide i ;) Haha. Anyway ham manden her, har spurgt, om jeg kunne være interesseret i at medvirke i et program, der bliver sendt til efteråret næste år, hvis alt går som planlagt. Et program, som handler om homoseksualitet. Både i forhold til hatecrimes, men også bare generelt følge et par homoer (totalt spændende liv, kan jeg godt fortælle jer, haha!) og vores hverdag. Jeg ved endda, at I kommer til at følge en fyr, som ikke er sprunget ud, men faktisk gør det i programmet. Så modigt af ham at stille op på den måde, give folk lov til at følge hans hverdag inden han springer ud, komme igennem hans følelsesmæssige helvede, som det er at springe ud, og finde sig selv.

I forhold til det med at springe ud, kan jeg jo kun fortælle min historie, som de fleste af jer jo allerede kender – men så heller ikke mere end det. Der hvor jeg ville komme til at spille en rolle i programmet er i forhold til at være ung homo på landet. Hvor røvsygt det så end lyder, så er der stor forskel på at leve på landet som homo kontra storbyen. Kæmpe forskel! Og på sin vis tror jeg faktisk, det kunne være ret fedt at medvirke i, og på den måde gøre alle provinstosserne overbeviste om, at selvom der går en homo med lidt for meget attitude og en taske med pigge ned ad gaden, så er det altså stadig et menneske – det er ikke et rumvæsen.

Mit dilemma i forhold til alt dette ligger i, at jeg supergerne ville medvirke i det, fortælle min historie, inspirere andre og være med til at flytte nogen menneskers syn på homoseksualitet og andre minoriteter. Jeg elsker at inspirere! Det der taler imod er, at jeg i forvejen er studerende, jeg har et deltidsjob, en blog og en upcoming webshop. Det er ikke ligefrem fordi, jeg vælter mig i sygt mange timer efter skole, hvor jeg ikke har noget at lave. Og jeg skal jo også have min søvn.

Hvad tænker I? Kunne det være sjovt at følge mig og nogle andre og se, hvad vi går og laver? Og nej, det bliver ikke “Daniels verden!”, haha. Havde I selv takket ja? :)