Mit største problem som københavner
Jeg kom igennem min negative dag i går, haha, og har lidt mere positiv energi at give ud af i dag. Så lad os håbe, at jeg bliver i den boltgade lidt tid endnu. Totalt PMS-type her!
Dengang jeg boede i lille Nykøbing Sjælland, hvor der var sådan cirka to homoer (inklusive mig selv), så vænner man sig hurtigt til at tro, at vi er en sjælden race, som er meget tæt på at uddø. Nu har jeg så boet i det københavnske i snart to måneder (seriøst tiden går stærkt!), og selvom jeg da godt vidste, at der var en del flere homoer herinde, så er jeg blevet overrasket. Faktisk er jeg blevet så overrasket, og måske lidt forvent, at jeg er begyndt at tro, at enhver fremmed fyr med god stil er homo. Det har medført nogle rimelige akavede situationer. Forstil jer lige, at man rigtig tror, man står og halvflirter med ekspedienten på Joe & the Juice og så ligner han mest af alt en, der er ved at skide i bukserne af skræk. En eller anden, gør noget! Ellers føler jeg, at jeg snart kommer til at stå i et hav af uheldige situationer ;)
Har selv lige haft en akavet situation:
Der er en på mit arbejde som jeg synes lignede en homo og jeg ELSKER HOMOER FOR VILDT!! Så jeg måtte bare vide det!
Jeg spurgte ham så om han var homo, og han svarede nej, så spurgte jeg har så om han så var biseksuel og han svarede igen nej! Synes det var så pinligt!! Jeg spurgte ham så om han så bare var lidt metroseksuel og det svarede han så: ja måske en smule..
Det var så akavet og så pinligt!!!
Jeg synes altid bare det at skulle stille en spørgsmålet er akavet fordi man aldrig kan være helt sikker og jeg ved hellere ikke helt hvordan den bedste måde er at stille spørgsmålet??
Men måske har du et fif eller to?? :)