Mit liv er en dans på roser…

… og som alle ved; så har roser også torne!

 

Med det mener jeg meget simpelt, at mit liv det er fantastisk. Jeg mangler ikke noget, og jeg ville aldrig bytte mit liv ud med nogen andre. Men til en helt fantastisk liv medfølger også nedture.
Jeg får tit spørgsmål om hvorfor jeg hele tiden er så glad og virker så overskudsagtig. Der er ét enkelt svar; det er jeg heller ikke.
Jeg kommer ind i mellem med indlæg om, at jeg er træt af diverse ting, at noget pisser mig af og så videre. Men jeg giver jer ret i, at jeg det meste af tiden er glad og utrolig overskudsagtigt. Det bunder nok tilbage i min barndom og for et par år siden. Der er sket mange ting i mit liv allerede. Og for bare halvandet år siden, havde jeg flere dage, hvor jeg var ked af det og ikke ville mere, end jeg havde dage, hvor jeg bare smilede.

 

Som I ved så er min blog meget åben; man kommer helt ind under huden på mig, og dog.. Der vil altid være ting, som folk ikke ved om mig, og ting som de heller aldrig får at vide. Og med det mener jeg altså ikke, at jeg lever et dobbeltliv eller noget der minder det mindste om det – for det lød nok lidt sådan! :-D
Jeg mener bare, at jeg skal også have lidt privatliv.

 

I går var en rigtig god dag, hele familien + tilbehør fik hygget i BonBon-Land og der var ingen sure miner. Men da vi var kommet hjem og jeg havde lagt mig i min seng, der brød verden bare sammen for mig. Når jeg går i seng, tænker jeg tit over de ting, som går mig på. De ting, som gør mig ked af det og forstyrre mit ellers rolige sind. Og i går tog det bare overhånd. Alt for mange ting poppede op, ting som egentlig er lagt på hylden, samt nye ting. Kender I det, når man føler at en af sine nærmeste er et helt andet sted, og man ikke rigtig føler at de er sig selv? Det var sådan, jeg havde det i går. Der var dog et ordsprog jeg kom til at tænke på, som fik mig på bedre tanker og fik mig til at sove; “At græde, er ikke tegn på svaghed. Men tegn på, at du har været stærk for længe!” – og hvor er det bare rigtigt! Så mange frustrerende ting har jeg bare ladet gå forbi mig den seneste tid, i stedet for lige at stoppe op og få dem tænkt igennem og smidt dem væk.

 

Nu må I endelig ikke tro at mit liv er blevet lort efter i går, for det kan måske godt lyde lidt sådan. Nej, mit liv er skam fantastisk. Og jeg ved af erfaring, at jeg altid vil møde nogle nedture på vejen. Nogen af dem slemme og andre gange er de hurtigt overstået. Jeg er glad og lykkelig, og jeg tror heller ikke at man kan leve et lykkeligt uden at opleve ulykken. For så ved man ikke hvad lykke er, eller gør man?