Mine største bedrifter

Nu har jeg jo levet et farligt langt liv allerede, not.. Så derfor har jeg også oplevet en helt masse. Not so much. Anyhow, der er mange af jer, der gerne vil høre lidt om, hvad jeg er mest stolt over her i livet og hvilke bedrifter, jeg husker bedst. Jeg forsøger at være sjov, pardon my french, hvis jeg er røvkedelig og lyder som en tør kiks.

1. En af mine største bedrifter her i livet, hvor åndssvagt og anti-fædrelands-agtigt det end lyder er, at jeg har skæve fødder. Ikke at mine fødder er nogen bedrift i sig selv eller, det er anti-fædrelands-agtigt, men mine fødder gjorde, at jeg desværre blev kaseret og ikke kunne aftjene min værnepligt. Øv bøv, hva’? ;)

2. Det er selvfølgelig også en stor bedrift, når man tager valget om at betale sine regninger og lave sin egen mad… og vaske tøj.. og rede seng.. og rense sko.. og gøre toilettet rent. Alle de der fucking irriterende ting. Men det er jo en del af det at flytte hjemmefra. Det var hårdt, godt, sejt, sjovt, nyt, og selvstændigt!

3. I forlængelse med at flytte hjemmefra, har jeg nået en milepæl her i livet. Nu kan jeg nemlig koge spaghetti… uden at brænde det på! Don’t ask me, hvordan fanden det var muligt at brænde det på før, men det kunne jeg altså. Og ja – jeg har husket at komme vand i gryden!

4. Det skal da heller ikke være en hemmelighed, at det der med et fuldtidsjob er ret voksent og en stor bedrift i mit liv. Det har jeg haft ret meget optur over. Tilmed har det banet nye veje, givet mig nye muligheder, og andre virksomheder har fået øjnene op for en. Det er pissefedt at blive opdaget og vide, at man faktisk kan noget ;)

5. Gymnasietiden var ikke en bedrift. Det var et helvede. Selvfølgelig var det sjovt, men jeg synes fandeme det var noget røvpikkelort at stå op klokken lort om morgenen for at læse i en bog. Da jeg fik studenterhuen på, var jeg mega glad.. og lettet! Fuck, det var rart. En bedrift var det dog, at jeg fik sneget mig igennem 3 år i gymnasiet uden at holde én eneste fremlæggelse i engelsk. Jeg kan ret godt lide engelsk – men ikke min lærer. Han sagde ‘Oh, dear’, tog sig til panden og rystede på hovedet, hvis man sagde noget forkert. Fedt, ik’?