Min seksualitet, del 2.
…… Som lovet kommer min anden del omkring min seksualitet:
Det var meget svært for mig, at skulle fortælle til resten af mine venner og min familie, at jeg også var tiltrukket af drenge. Men jeg fik endelig taget mig mod, og fortalte mine nærmeste omkring – alle tog det meget flot, og det var en af de største lettelser jeg nogensinde har følt. Jeg fløj!
Sådan gik det stille og roligt fremad, jeg fortalte flere og flere om det, og jeg blev stærkere stærkere. Der var nogen stykker som ikke kunne acceptere det – so what? De var bare ikke sande venner, så dem har jeg smidt væk nu :-).
Nu manglede jeg kun min familie – den sværeste del at fortælle det til.
Jeg havde på dette tidspunkt ikke haft kontakt til min far i en måneds tid (der kommer måske en blog om det en dag). Så det var min mor, der var den vigtigste at fortælle det. Det var et helvede.
Jeg gik hverdag og kunne ikke åbne munden og fortælle hende det, det var bare som om jeg blev kvalt i mine egne ord. Jeg kunne simpelthen ikke.
Ugen efter skulle jeg være alene hjemme, fordi min mor, papfar og min søster skulle på sommerferie. Jeg havde valgt jeg ikke ville med, fordi jeg godt kunne tænke mig en alene-uge, hvor jeg kunne være mig selv, og hygge med mine venner og veninder.
Jeg tænkte på hver dag, hvordan jeg skulle sige det til dem – men for fanden det var svært – ordene kunne bare ikke komme ud af min mund. Derfor satte jeg mig ned og begyndte at skrive en lang sms til min mor, om hvad der egentlig skete i mit liv, og at hun nok skulle forvente at jeg en dag kom hjem med en fyr.
Jeg havde skrevet den skide sms, og mit hjerte galoperede med 700 kilometer i timen derudaf. Jeg var bare et tryk, fra at have sendt sms’en til hende. Jeg kan huske jeg tog en dyb indånding, trykkede på send-knappen, og dernæst brød jeg fuldstændig sammen! :-(
Minutter efter føltes som år, jeg kiggede konstant på min mobil – lidt ligesom, når man venter en besked fra sin loverboy. Hold kæft, tiden gik langsomt.
Men efter 35 minutter, fik jeg en besked fra min mor. Jeg rystede. Åbnede beskeden og begyndte at læse.
Jeg smilede, og glædeståre kom nu frem for mine ellers så ødelagte øjne. Min mor, min papfar og ikke mindst min søster, de kunne lide mig for den jeg var. Jeg var lettet! Jeg skrev tak til min mor, og at jeg elskede hende overalt på jorden.
Jeg kan huske, at jeg bagefter gik en tur ned i byen – mine øjne var ildrøde fordi jeg havde grædt, mine kinder ligeså. Men jeg var ligeglad – jeg var stærkere end nogensinde før – og intet kunne få mig ned nu!
Jeg har siden jeg sprang ud overfor mine venner og min familie, fundet ud af, at jeg faktisk ikke er tiltrukket af piger længere – jeg er homoseksuel.
Så mor? Jeg har ikke følt behov for, at fortælle dig, at jeg kun er til fyre – for jeg tror godt at du inderst inde ved det. Du ved hvordan vi kan føle hinanden, og hvordan vi har det – og jeg ved at du vil elske mig uanset hvad! Så hvis du læser det her, så er det en bekræftligelse i, at jeg er homoseksuel, og at jeg en dag kommer hjem med en fyr, og ikke en pige. Du har snakket om børnebørn – men du ved også godt, at hvis jeg har lyst til at få børn en dag – så klarer vi også den! :-)
Jeg elsker dig, mor. Og det vil jeg altid gøre!
– Daniel ?
Det er altod dejligt at høre, når folk finder ud af hvem de er. Nogle bruger hele livet på det – så det er da godt, at du har fundet ud af det så tidligt. Det lyder som om du hviler i dig selv. Hvilket må være fantastisk? :)
Kiki