Mandagshumør eller mangel på samme

Det her er så meget mig i dag! Hvis man lige tilføjer en fuckfinger på billedet og får katten til at række tunge, så er vi der hundrede procent. Jeg har været i rigtig mandagshumør i dag; det var faktisk lidt underligt, for jeg startede i morges, da jeg skulle ud af sengen (hvilket var ret besværligt i morges), og hele vejen i metro og s-tog, men da jeg kom op på jobbet, blev jeg overøset af god energi – det gør man egentlig altid på det herlige kontor – så der glemte jeg lidt, at jeg var gnaven, haha. Lidt ligesom når man er sur på sin mor, men så skal man spørge om noget eller har brug for hende på anden vis, og så er man nødt til at glemme, man er sur!

Da jeg gik fra kontoret, var jeg en gnavpot igen. Nu sidder jeg så bare her som en anden trold og ser håndbold, mens der bliver pyntet juletræ og hygget inde i stuen; jeg er ikke en hygger lige nu. Men okay. Det er altså også helt i orden nogengange. Så længe jeg ikke er der, hvor jeg kommer sur hjem hver dag, fordi mit liv bare er kaos og kedeligt.

Faktisk ligesom hende Fakta-damen, der sad bag kassen i dag. Jeg havde bevæget mig derned, og samlede overskud til at smile og virke overskudsagtigt, men jeg ønskede hende en god dag og pænt bad hende smide bonen ud. Hvad får man retur? Et stort, fedt, surt og muggent fjæs lige i smasken – og der var egentlig nok også en usynlig fuckfinger til mig. Altså undskyld mig frøken hængepat (eller du er nok frue, og gift med en virkelig nederen mand); det er sgu da ikke min skyld, at du ikke er glad for at sidde dér. Og fint nok, man har en dårlig dag – jeg har som sagt selv været lidt gnaven – men når du er på arbejde, så keeper du den cool. Og sådan er det bare.

Nu smiler jeg lidt igen. Det er nok bare en god idé, at få bitchet lidt på skrift nogengange :)