Man har bare ikke tid til det hele

Mit kamera ligger lige til opladning, så det er klar til i morgen – derfor må I lige nøjes med dette HIGH QUALITY webcam pic.

I har måske nok bemærket, at snakken omkring mit kommende tv-projekt har været ret stille herinde. Faktisk har jeg undgået så vidt muligt at snakke om det, og ej heller svare på kommentarer omkring dette. Jeg har været nødt til at skulle finde en fuldstændig afklaring med mig selv, før jeg melder noget ud. Det er ikke min stil at slynge noget halvgennemtænkt ud.
For at opsummere, blev jeg tilbage i 2013 spurgt, om jeg ville være med i et nyt program, som handler om minoriteter i dagens Danmark, herunder homoseksuelle på landet, indvandrere og transseksuelle. Jeg har den vildeste lyst til at være med, for jeg tror virkelig, det kunne være fedt at komme ud med mine holdninger, frustrationer og meninger omkring dette, og samtidig kunne oplyse en masse. Lysten er der stadigvæk, men jeg har alligevel takket nej til optagelserne, som ellers skulle være begyndt lige rundt om hjørnet.

På en måde er der ikke noget, jeg hellere vil lige nu end at slå mig løs foran et kamerahold. Komme ud med mine ord, fortælle om alt dette – for der er en masse at sige, uden man skal lyde som en klynkende idiot, der har brug for mor. Der er bare vigtigere ting i mit liv lige nu, der er nødt til at blive prioriteret højere, hvis jeg gerne vil opnå de mål, jeg har sat for mig selv. Jeg bliver student til sommer. Det vil sige, at optagelserne ville ligge lige midt i eksamensforberedelser og i forbindelse med den sidste gennemgang af stoffet, inden jeg skal op og bevise, hvad jeg har formået at suge til mig af viden igennem 3 år. Jeg kender mig selv godt nok til at sige, at jeg ikke ville kunne holde fuld fokus på skolen, eksaminer og forberedelser, hvis jeg skulle have et kamerahold stukket op i røven imens. Nu er jeg godt klar over, det ikke er Amalies Verden, vi skulle have optaget – og heldigvis for det da – men de skulle alligevel have fulgt min dagligdag, så selvfølgelig ville det påvirke mig. Det er selvfølgelig nogle overvejelser, jeg også gjorde inden, jeg sagde ja, så det kommer ikke bag på mig. Dengang var det måske bare lidt for spændende og nyt.

Jeg har efterfølgende fået at vide fra Søren, som stod bag hele dette projekt og program, at det med stor sandsynlighed nok bliver helt afblæst efter min tilbagetrædelse. Jeg sidder derfor nu med en mærkelig følelse af at føle, jeg er “skyld” i, at et ellers fedt koncept ikke skal se dagens lys, men samtidig en følelse af at føle mig lidt speciel. For afhang projektet virkelig af min medvirken? “Daniels Verden” (blinkblink) eller ej – jeg bevæger mig ikke helt ud af reality-genren. Dette får I mere at høre om inden for kort tid :)