DELTAGERE · PARADISE HOTEL 2014

#madmadmad: Hjemmebagt stenalderbrød

SABIMG_8066 SABIMG_8070

Lad os tage en lille madsnak. Det er da noget alle kan være med på ;) Jeg har siden, jeg opdagede det, været meget inspireret af hele den her livsstil, der har bygget sig op omkring Palæo. Egentlig er det bare lidt dovenskab og manglende handlekraft, der har været skyld i, at jeg ikke får lavet mere mad som er inspireret af denne livsstil. En anden dårlig undskyldning er også, at jeg lever sammen med 2 kræsenpinde til daglig ;)

Men i dag er jeg alene hjemme, og så skulle det altså være! Jeg fandt først en opskrift hende hos Mathilde. Den lød vildt lækker, så jeg hoppede i overtøjet og mine Nike sneaks og futtede ned i byen for at lede efter diverse nødder. Dog kunne jeg vel have sagt mig selv, at det ikke er til at opdrive så mange forskellige slags nødder i butikkerne her. Man bor vel på landet. Ellers også er jeg bare halvblind – I don’t know. Anyway så fandt jeg en færdigblandet pose nødder i Super Brugsen, hvor der kun skulle tilsættes æg, olie og vand, så hell yea. Den snupper jeg da! 

Jeg gik i gang i køkkenet, og så forhastet og glædesfyldt, som jeg nu var, glemte jeg fuldstændig at tilsætte en deciliter olie. Men jeg kan så fortælle, at det slet ikke er nødvendigt! Brøddet bliver selvfølgelig lidt mere tørt-ish i konsistensen, men jeg kan altså ikke smage forskel.

Til dette brød har jeg brugt 100 gram solsikkefrø, 100 gram hørfrø, 100 gram græskarkerner, 100 gram hasselnødder, 100 gram valnødder, 100 gram mandler og 100 gram sesamfrø. Dette blandes sammen med 5 æg, lidt salt (og 1 deciliter olie, hvis man ønsker det). Ned i en rugbrøds/kageform og ind i ovnen i en time på 160 grader. Et voilà. Et styk stenalderbrød! Jeg har spist 2 stykker og er propmæt til trods for, at jeg kun har spist en salat i dag i skolen. Så der er til mange måltider i sådan et brød ;) Bon appetit.

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

DELTAGERE · PARADISE HOTEL 2014