Lidt om forvirring af seksualiteten: Homo eller bi?

“Han er jo pissesød, men jeg er jo forhelvede ikke homoseksuel!?”, “Jeg er da ikke en af dem”, “Jeg er til piger – længere er den ikke”, “Daniel, du er bare forvirret”, “Okay, jeg er nok biseksuel – men mest til piger!”..

Alle tanker har strejfet mit hoved for nogle år tilbage. Det skal der slet ikke sættes tvivl omkring. Jeg var i den fase i min seksualitet – eller nok nærmere accepten af min seksualitet – hvor det handlede om at overbevise sig selv om, at man var heteroseksuel. Det er en svær kamp, man har med sig selv, og det er en kamp de fleste homoseksuelle kommer igennem; man vil bare gerne være som alle de andre lige på det punkt, hvis muligheden er der.

Og sådan var muligheden ikke for mig; jeg er homoseksuel. That’s it. Det ved I. Det har jeg fortalt før, og det kommer ikke som nogen overraskelse. Ej heller kommer det som en overraskelse, at jeg på ingen måde flover mig. Tværtimod – folk skal se, hvem jeg er. Jeg har været med til at danne mig selv, taget nogle store beslutninger og fortalt til folk, hvem jeg i virkeligheden er. Det skal folk vide!

Med denne snak ønsker jeg at banke ind i skallen med en meget hård hammer, men samtidig en meget kærlig hammer, på alle jer, som skriver til mig dagligt, at I er i tvivl om jeres seksualitet, at hvis du er i denne fase, hvor du hele tiden prøver at overbevise dig selv, om det modsatte, så må du se den farlige sandhed i øjnene, som faktisk er ganske fantastisk. Du skal tage ansvar for dig selv, vise hvem du er og ikke gå og skjule din identitet. Det er vigtigt!

Jeg ved hundrede procent hvilke tanker alle jer, der enten er i gang med at skulle springe ud eller er i gang med at skulle finde ud af, hvad fanden I egentlig er til, hvordan I har det. Jeg ved det alt for godt. Så derfor kan jeg også kun sige, at I skal give jer selv tid. Tid til at få alting med seksualitet på afstand, for det skal ikke fylde hele jeres hverdag, det bliver man simpelthen rådden oven i hovedet af. Tid til at finde jer selv. Tid til at acceptere, hvem I er, og ikke hvem samfundets gennemsnitsborger er. You are a human being, uanset hvilken seksualitet du har, så der er ikke noget at være bange for eller føle skam over. Tværtimod.