Reunion med folkeskolen

Lidt om at følge sit hjerte

image_2

Dengang J og jeg begyndte at komme sammen, husker jeg, vi på et tidspunkt snakkede om det her med månedsdage og at dyrke det eller ej. Vi begge var ret enige om, at det ikke var noget, vi ville sådan ultra-dyrke, som var det mærkedage i stil med fødselsdage og juleaften, men det alligevel skulle hyldes af og til og vi skulle fejre tosomheden, når vi følte for det; sådan en dag havde vi så i søndags, da vi sådan officielt havde været sammen i et halvt år! Vi hyggede inde i byen, hvor solen faktisk skinnede ret meget trods de noget ustadige dage forinden, vi fik shoppet, spist lækker frokost, kysset lidt på hinanden og havde det bare rart :) Om aftenen tog vi en tur på MASH og fik os en stor bøf med lidt for meget bearnaise og mac’n’cheese. For ej at glemme deres ristede majs med bacon. FUCK MAND! Dét er altså lækkert.

Jeg kan stadig tage mig selv i at leve lidt i en lykkerus, når jeg ser på J. Det lyder så super cheasy, og man får næsten lyst til at kaste op, når man læser dette, ikke? Men hold kæft, hvor er det rart. Jeg har jo altid været så stræbet efter at få en kæreste, og nærmest gjort det til et objekt, jeg skulle jagte – vel at mærke velvidende om, at et sådan forhold, hvor jeg har gjort ham til min lille genstand, jeg skal beholde, fordi jeg bilder mig ind, at jeg så vil være lykkelig forevigt, er total absurd og slet ikke sundt for nogen af os. De af jer, der har læst med herinde, har også set mine indlæg, hvor jeg spalte op og spalte ned har defineret den perfekte mand for mig og alt, der afveg bare en lille smule fra dette var ikke godt nok. Idiot, jeg var.

Så var det jeg lagde det der kærlighed (eller mangel på sammen) til side, fik en lidt mere voksen tankegang, og tænkte “Ved du hvad Daniel!? Du finder ikke den eneste ene med den der attitude. Kommer han, så kommer han. Kommer han ikke, så er det ikke meant to be!”. Og BOM, så stod jeg der, og havde egentlig besluttet mig for, at jeg for en gang skyld skulle nyde at være single og ikke være ked af det over og hele tiden stræbe efter alt muligt pjat, og så skulle jeg åbenbart ikke være single alligevel, for så kom J og sparkede alt væk under mig. Som i helt væk. Jeg var helt rundt på gulvet, for nu havde jeg pludselig forelsket mig i en mand, som ikke var den, jeg havde beskrevet, og alligevel kunne jeg ikke sætte en finger på ham. Hvad fanden var nu dét for noget ;)
Jeg havde fundet den der mand, som jeg kan se på, være helt stille med og stadig føles tryg ved uden det bliver akavet. Jeg kunne give mig helt hen og endelig lande med benene på jorden i stedet for at svæve rundt alle mulige vegne og nærmest ikke vide, hvad jeg selv lavede. Det var rart – men det var virkelig også mærkeligt, for jeg havde jo aldrig følt den der rigtige kærlighed før.

Jeg tager stadig mig selv i at stoppe lidt op og tænkte “For satan Daniel. Du fandt sgu kærligheden alligevel!”. Og fandeme ja, om jeg gjorde. Og fandeme ja, om jeg er glad for, at jeg bare lod det komme til mig og give mig hen i stedet for at være så skide kontrolleret og skudt i rødbeden. Det kan godt være, at man tit ryster på hovedet over sætningen med, at kærligheden kommer, når man mindst venter det – det gjorde jeg også – men der er altså noget om snakken. J kom nemlig, da jeg mindst ventede det. Og det lidt sjove er, vi havde skrevet sammen i halvandet års tid siden inden on and off, hvor jeg egentlig var sikker på, at der ikke var mere at hente dér, men så kom han alligevel. Og dét er jeg glad for – og tak for det! :)

Skål for tosomheden, og skål for, at man nogengange lægger det hele lidt til side og bare følger sit hjerte. Det har i alle henseender af mit liv vist sig at være det mest rigtige for mig; da jeg flyttede hjemmefra, fik nyt job, startede egen virksomhed, cuttede kontakten til min biologiske far og i den grad også gav slip på kontrollen i forhold til mit kærlighedsliv. Det betaler sig sommetider at være lidt mere spontan og ikke være sin egen fjende, fordi man er så satans kontrolleret.

Det blev lidt en lang smøre om kærlighed, at følge sit hjerte og nok nærmere en kærlighedserklæring til J end noget I reelt kan bruge til noget, haha. Egentlig ville jeg bare vise lidt fritter og noget vin fra i søndags, men sådan går det jo, når man bliver grebet :) Nyd fredagen og kys lidt ekstra på dem I elsker, ikke? Det vil jeg gøre!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Reunion med folkeskolen