From me to me

Lidt om fødselsdag og gaver

KAKTUS_KBH kaktuskbh2

Sidste søndag fyldte jeg rundt. Bum bum. 20 år, du. Jeg føler mig a way older, haha!

Min mor, søster og veninde Sally kom på besøg hen af frokosttid til nybagte boller, hygge og en masse krammere. Og selvfølgelig gaver. Jeg er simpelthen den sygeste sucker for gaver – men okay hvem er ikke det – og de havde været ret luskede omkring mine gaver i år, så jeg var spændt på at se, hvad jeg fik.

Som jeg fortalte i dette indlæg, så var et af mine store ønsker i år en stor kaktus. Nok lidt mærkeligt og min familie studsede da også, da de hørte det, men det var nu det, der stod øverst på listen. Og fandeme så om jeg ikke fik det! Foruden en sindssyg lækker jakke og en parfume fik jeg et gavekort til Kaktus København, som ligger på Nørrebro. I fredags var jeg så ude og få brændt gavekortet af og i dag kommer min smukke kaktus hjem til mig. Jeg kan mærke det bliver et godt forhold, vi kommer til at have, haha.

Jeg havde inviteret familien på MASH til en god bøf og sauce i stride strømme. Det var en succes og en fest uden lige! Efterfølgende var vi en tur i Tivoli og se på deres halloween udstilling; det er et must for mig hvert år både til halloween og jul, for der er simpelthen så hyggeligt, og jeg bliver lige begejstret over, hvordan de kan få stemningen frem år efter år. Dagen sluttede sovende i skødet på ham den søde. En helt perfekt dag lige som den skulle være :)

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

From me to me