Pre-summer konkurrence: Vind The Body Shop produkter

Lately on Instagram

 photo Fagandfab.gif

Godaften skønne læsere :) Tænkte jeg lige ville stikke hovedet ind her på bloggen og sige hej. Har haft en super travl dag med arbejde, praktiske gøremål, lidt pakkeri til ferien og sådan nogle ting, så det er ikke bloggen, der har været first priority i dag. Følger I med på Instagram?

Flere og flere følger med derinde, og det er jeg naturligvis glad for – det er meget sjovt, hvad det lille og hurtige medie kan, når man er på farten. Jeg elsker at I kan få de små snapshots af min hverdag, som ikke bliver delt herinde, nu hvor jeg ikke bruger Snapchat (hvilket jeg egentlig nok burde).

Hvis I ikke følger med på Insta, får I lige en hurtig update på, hvad der er sket derinde. Altid dejligt med en servicemeddelelse, ikke? Haha.

~ 1. I lørdags var jeg til lidt sen påskefrokost med mine skønne kolleger. Det endte ud i en helvedes masse snaps, som skulle vise sig at blive min værste fjende hele søndagen. Ikke rart skulle jeg hilse at sige!
~ 2. I sidste uge var jeg til pressedage med nogle af bloggerpigerne. Tjek lige, hvor søde vi er!
~ 3. Til pressedagene var der blandt andet serveret donuts, G&T’s og sushi hos Impression PR.
~ 4. Jeg gik en tur om søerne med en af mine bedste venner, Breki, mens vi spiste is og gav svanerne brød. Senere på aften stod den på mojito og daiquiri. Ups!
~ 5.  Jeg har været et smut i Tivoli og kigge på pæne træer. Jo, det er de samme som fra Bispebjerg Kirkegård ;)
~ 6 + 7. Jeg spiste god mad på Grill Royal med Christina og Emilie efter vi havde været en tur til pre-opening af den nye Zara butik på Strøget, hvor jeg shoppet to par nye sneakers.
~ 8. Min Instagram blev prydet med et lille throwback til sommeren, stranden og det blå hav. Det glæder vi os til!
~ 9. Der var lidt mere sneakergame på bloggen. Jeg havde nemlig fået shoppet endnu et par hvide sneaks hjem. Det kan I læse lidt om her, hvis det lyster.
~ 10. Jeg har lavet lidt sjov mad. Nærmere bestemt en selleri-/blomkålspure-suppe-ish med masser af bacon og purløg. Det var faktisk rigtig lækkert! Ønsker I opskrift?
~ 11. Jeg var endnu engang på Grill Royal. Her stod den på frokostburger og isvand. Jeg kan ikke anbefale deres burgere, de er lidt tamme. Men moules frites er i topklasse!
~ 12. Der skete lidt akrobatik i min seng, da jeg skulle Instagramme mine nye hvide sneakers. Dem har jeg faktisk aldrig rigtigt fået fortalt om herinde. Men det var de der længe ventede sko, jeg snakkede lidt om her.
~ 13 + 14 + 15. Jeg har forårshygget med lækre salater, juicer og is. Det er en selvfølge, når vejret er godt!
~ 16. Og så har jeg jo fortalt jer alle om min lille pre-summer konkurrencer, som jeg satte i gang i går. Den kan I deltage i her :)

Dette er kun et lille udklip af, hvad der er sket på min Instagram det seneste stykke tid. Der har nemlig også været lidt bumser, lidt mere mad og selvfølgelig lidt flere sneakers. What else? I kan følge med på @danielishojdk!

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Pre-summer konkurrence: Vind The Body Shop produkter