KUN MED KONDOM!

Photobucket

Min søde medblogger Johanne Kohlmetz har i dag lavet en video, hvori hun fortæller om vigtigheden af at bruge kondom under sex (Se videoen nederst i indlægget).

Jeg synes det er fedt, at hun har valgt at fortælle hendes holdning til ubeskyttet sex. Jeg har derfor også valgt at tage emnet op på bloggen, da jeg mener at det er et ultravigtigt emne, som stadig er lidt et tabu at snakke om nogle steder, hvilket jo er superærgerligt. Det skulle jo helst være konsekvenserne af ikke at bruge kondom, som skulle være et tabu at snakke om.

Måske har I hørt eller set Sundhedsstyrelsens nye kampagne “Hvad vil DU huskes for? Kun med kondom”. De kommer ind på forskellige sexsygdomme som jeg med garanti vil vædde med, at I ikke vil huskes for – eller nogen for den sags skyld. Hvad vil DU egentlig huskes for? Vil du huskes for at være ham/hende der gav dine partnere klamydia, hende der kneppede med alle og smittede dem med modbydelige sygdomme? Eller ham, der ikke kan dyrke sex længere fordi du er blevet smittet? Ingen af delene, vel? Det er hverken fedt at blive husket for at give andre ubehagelige lidelser eller blive smittet, husk nu forhelvede derfor det kondom!

I andre lande, specielt de fattige, hvor de også lider af utrolig mange ubehagelige ting, som vi ikke engang kender skyggen af her i Danmark, lever de altså også med sexsygdommene og følgerne heraf fordi de ikke kan komme i behandling. Vi har de bedste faciliteter her i Danmark og kan kureres for næsten alt. Dette er dog ikke en undskyldning for ikke at bruge kondom – og at du kan kureres bagefter. Beskyt dig inden! Og forebyg sexsygdommene.

For mig er det også en vigtig ting at komme med min holdning til det at bruge kondom – ikke bare mine holdning til det som sådan, men også fordi jeg er homoseksuel, og (desværre) kender mange homoseksuelle som er smittede. Blandt homoseksuelle (men også alle andre, glem ikke det!) bliver rigtig mange smittet fordi de ikke beskytter sig selv. Faktisk var næsten en tredjedel af de udspurgte i Hovedstadsområdet smittet med en eller anden form for sexsygdom sidste år. Det skal simpelthen stoppes, det er alt for mange!

Jeg tror mange har tendens til (inklusiv mig selv i nogle situationer) at sige “Det sker ikke for mig, det sker for naboen!”.. Men nej! Det kan lige så vel ske for dig, som for naboen. Der er ingen grund til at lægge konsekvenserne fra sig og ikke tænke over dem – det er fandeme alvor. Lige nu fristes jeg sådan til at skrive FUCK YOLO. Ja, vi lever kun én gang – men hvorfor skal vi så fucke det op? Tænk at ét stykke gummi kan redde dig. Hvorfor så ikke benytte dig af det?

Måske er nydelsen ikke den samme med kondom som uden, men er nydelsen virkelig så meget værd, at du måske skal leve med en pinlig lidelse resten af dit liv og i værste tilfælde ikke kan komme til at dyrke sex igen? Jeg vil ikke købe risikoen.

Jeg har nu skrevet stolpe op og stolpe ned om hvor vigtigt det er at bruge det skide kondom, men hvad gør jeg egentlig selv for det? Ord kan virke så overflødige og det er så nemt at sige en masse og bare lade det ligge. Jeg fører disse ord til handling! Sidste år var jeg blandt Sundhedsstyrelsens “Ildsjæle 2011”, hvor jeg uddelte kondomer til mine venner. Igen i år har jeg valgt at være ildsjæl, som de kalder det, og råde endnu flere unge til at beskytte sig mod disse væmmelige sygdomme.

Jeg har en sidste ting inden at sige inden I får Johannes video: Vær ikke bange for at bryde tavsheden! Kondomet kan redde dit sexliv og din selvtillid. Tænk over det. Hvad vil DU huskes for? BRUG KONDOM!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

U$O - KLAPPER AF DEN FEAT. KATO