Kirurgi? Mød Philip – den mandlige Barbie

Billeder er lånt fra Philips blog High Class

Hvor langt bør man gå for det perfekte look? Bliver man nogensinde perfekt? Bliver kampen for det perfekte en dag til afhængighed? Jeg vil lade disse spørgsmål være ubesvaret og lade jer svare på dem.

Ovenstående ser I Philip. Philip er en af mine venner, han er homoseksuel ligesom jeg, 18 år og på sin 19 års fødselsdag skal han have lavet første omgang (to i alt) af sin næse. Tidligere har han fået lavet læben to gange og fået botox en enkelt gang. Hvis du spørger mig, så er Philip en af de få mennesker, som kan tage i byen en hel aften, fyre den max af, gå hjem og have det af helvedes til, stå op om morgenen med det vildeste hår og de klammeste tømmermænd, men stadig være pisse smuk at se på. Misundelse big time! Jeg synes ikke, Philip har brug for en næseoperation. I mine øjne er næsen, hvor den skal og som den skal. Det er lidt noget andet med os andre (læs: mig), som har fået kastet en klump lige i fjæset og fået at vide, at det er en næse. Haha. Faktisk har jeg selv overvejet at få ændret noget ved mit ansigt someday – den tid den snak!

Men som jeg også har snakket med Philip om, og som jeg har nævnt herinde tidligere (tror det er sådan like et år siden), så synes jeg man skal gøre de ting her i livet, man selv føler for, uanset hvor meget andre synes, det er forkert. Som sagt synes jeg slet ikke Philip har brug for alt det her, eller behøver udsætte sig selv for de her smerter, som man har efterfølgende, for han er gudesmuk og er nok indbegrebet af den mandlige Barbie – eller rettere Ken. Det tror jeg nu bare ikke, han vil kaldes ;)

Man kan jo så spekulere over, hvorfor man vælger at lade andre skære, rykke, file og lime i en under sådan en operation for bagefter at ligge i pænt lang tid og have smerter, når resultatet muligvis ikke kan ses specielt tydeligt? Jeg tror, det hele drejer som en enkelt ting: selvtillid. Muligvis ligner Philip ikke en, der mangler selvtillid. Det tror jeg nu heller ikke, han gør. Men man kan jo altid få mere, ik’? Og som han selv giver udtryk for: Hvorfor skal han lade være med at ændre på sig selv, hvis han selv føler, at han bliver gladere? Han har jo ret; handler livet ikke om at være glad?

Er det helt hul i hovedet at ligge sig under nålen for en smule mere selvtillid, når man i forvejen ligner en million? Ville I give 40.000 kroner for at få rettet næsen? 

… Og nej girls, Philip er ikke nogen future boyfriend ;)