Kan I hjælpe mig? :)

Kære hysteriske homoer..

blogindlægidag

.. skal vi nu ikke lade være med at fare i flint over noget så ligegyldigt?

Jeg taler om at sætte folk i bokse. Forleden så jeg et opslag om en, der havde udtalt sig omkring at komme folk i bokse og hvorvidt det var rigtig eller forkert, hvortil en homoseksuel debatdeltager kom med sit indspark; og fortalte, at han følte sig meget trådt på, materialiseret og blev meget vred over at blive sat i boksen med “homoseksuel”.

Dette har jeg tænkt over den seneste tid, for ja, der er da noget om, at det er skideirriterende at blive generaliseret, men den menneskelige hjerne bliver nødt til at dele folk op og sammenligne for at kunne danne sig en forståelse af, hvordan mennesker og ting nu engang ser ud, opfører sig, agerer og minder om – det er en nødvendighed. Forestil dig en verden, hvor det var forbudt at sammenligne. Din hjerne ville jo freake helt ud over, at du ikke kunne sammenligne ting, holde dem op mod hinanden og derved få en fornemmelse. Ville den ikke? Min ville.

Det var selvfølgelig nok bare et tilfælde, at det var en homo, som havde kommenteret dette opslag, men jeg synes nu alligevel, der er tendens. Og ja, jeg er da selv homo, men jeg kan altså godt være selvkritisk mod min “egen art” trods det. Jeg synes, der er en tendens til, at homoer har det med at brokke sig over lidt for mange ligegyldige ting. Jeg er helt enig i, at der er en masse ting, vi er i vores fulde ret til at brokke os over – og det gør jeg da også selv – men vi skal altså også lige stoppe op sommetider og trække vejret.

Du HAR andet at tage dig til end at sidde og blive muggen over, at nogen har sat dig i en boks, der hedder “homoseksuel”. Og hvad i alverden er det kæmpestore problem med dette? Det er jo, hvad du er. Din seksualitet definerer ikke dig som menneske; det gør din personlighed. Den kunne vi i og for sig også komme i en kasse, hvis det kom dertil; noget mere nuanceret dog og man ville aldrig kunne have nok kasser til alle personligheder, for dem er der jo uendelige af. Men det er da nødvendigt for at kunne sammenligne med en anden personlighed, så man får en fornemmelse af, hvordan personen er.

Nok om det. Tilbage til hysteriske homoer, der bare skal tie stille. Du er homo, så lad folk komme dig i homo-kassen. Det dør du ikke af, og jeg tvivler på, at folk får en anden opfattelse af dig, så skal vi ikke bare aftale, at folk lader være med at fare i flint over så ligegyldige ting? Jeg er træt af at høre på det! Hvad enten, du er hetero-, bi-, homo-, transseksuel eller androgyn (hvor man ikke umiddelbart ved, om det er en kvinde eller mand), så er det nu end den seksualitet, du er – og lad da være med at hyle over det. Ikke?

Det blev lidt en lang smøre det her, men jeg er altså virkelig også ved at blive lidt idiot af folk, der er helt oppe og ringe hver andet minut over ligegyldige ting. Hvis I keder jer og bare gerne vil brokke jer, så har jeg et hav af ting, jeg nok skal sætte jer til i stedet ;)

Har jeg fat i noget her, eller jeg helt fuldstændig skudt af?

4 kommentarer

  • Dear gay-guys,
    Calm down – calm all the fuck down! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En homo

    Har DU ikke andet at give dig til end at sidde og blive muggen over, at nogen deler deres mening og synspunkt? Det har de vel deres fulde ret til? Ligeså vel som du har, men lad da være med at bitche over andres meninger, når du selv forventer, at folk skal acceptere dine til tider kontroversielle holdninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg vidste denne kommentar ville komme. Og jo, jeg kunne godt være skide ligeglad, men jeg synes det er lidt ærgerligt folk ikke bare kan stå ved, hvem de er i stedet for at skulle brokke sig til skyerne og komme med konspirationsteorier om, hvad disse kasser nu end skal betyde.
      Og jo, folk må gerne have deres holdninger. Jeg går stærkt ind for ytringsfrihed. Men flueknepperi magter jeg ikke :)

      Man behøver slet ikke acceptere mine holdninger. Jeg er godt klar over, jeg er lidt skudt af til tider, men det er jo så dejligt, vi mennesker er forskellige. Faktisk vil jeg hellere have en debat igang end en masse mennesker, der sidder og siger ‘amen’ og giver mig ret.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kan I hjælpe mig? :)