Jeg ved det – jeg er ikke normal: Poké-druk i 6 timer!

Det er ikke gået nogen næse forbi, at Pokémon Go er blevet et verdensomspændende fænomen – og hvis det er, så ved jeg ikke, hvad man har lavet de seneste 1 – 2 uger! I starten var jeg lidt skeptisk og tænkte, at så sjovt kunne et spil vel heller ikke være, men jeg tænkte alligevel, at jeg måtte prøve det og se, hvor det bar mig hen. Nu er jeg så nået dertil, hvor jeg faktisk har brugt 120 kroner på at købe flere Poké balls, mine kolleger er træt af at høre om Pokémon og min kæreste har følt sig nødsaget til at downloade appen for, at vi kan lave noget sammen ;) Men hey! Hellere det end, at jeg slider huden af røven i sofaen, ikke?

J er dog også blevet grebet, og vi dyster nu om at komme hurtigst i mål. Jeg fører, men det er knebent. Han er sgu kommet godt efter mig! I går aftes havde vi aftalt med en fælles veninde at skulle hygge med noget vino og mad, da vi ikke havde set hinanden længe. Inden da fik jeg dog sneget en lille Messenger-besked afsted til hende med teksten “Spiller du egentlig Pokémon Go?”. Svaret var rungende ja, og jeg begyndte straks at lægge planer i mit hoved om aftenens forløb. Den skulle ikke stå på sjove drukspil indendørs eller stille og rolig hyggesnak med vin. Næ nej! Klokken 21 i går aftes bandt jeg så en langærmet om livet, fyldte en skuldertaske med diverse alkopops, tog den over skulderen og gav tegn til de andre om, at nu kunne de godt se at hoppe i deres bedste løbesko, for nu stod den på Pokémon jagt. De var på. Mega på!

Vi rendt frem og tilbage og fangede den ene efter den anden – enkelte af dem havde vi ikke og resten havde vi fanget en milliard gange. Vi havde medbragt tæppe og lavede Poké camp ved Lergravsparken Metro station, da der her er ‘lure’ (for ikke-spillere: ‘lure’ er et sted, der er aktiveret i 30 minutter, hvor der kommer ekstra mange og seje Pokémons) og vi skulle mødes med en fjerde Pokémon-nørd. Vi fangede på livet løs. Men stadig ingen Pikachu! Mit liv peakede lidt (eller nok mere det modsatte), da jeg spurgte to 12-årige drenge om, de havde fanget Pikachu. Det havde de begge. Den ene skulle endda lige træde på mig ved at svare “Altså jeg har fanget 3.”… Okay, flab!

Min kollega skrev til mig, at der var vild Pokémon-fest på en legeplads på Amager (hvor prollet kunne det blive!?), og der var mange Pikachu’s, og vi hoppede straks på bussen for at komme derud for at se det nærmere. Idet vi hopper ind i bussen vibrerer min telefon og Pikachu kommer frem på skærmen. Jeg lyder syg nu, men min puls steg, haha! Jeg fangede kravlet og vi kørte videre mod Poké-festen. Og det var sateme en fest skulle jeg hilse at sige! Der var 3 af de føromtalte ‘lures’ på samme sted. Nok omkring 50 mennesker og flere boomblasters som spillede det vildeste techno – og ALLE fangede Pokémons. Der blev klappet, når en ‘lure’ blev aktiveret eller når en sjælden Pokémon kom til syne. Jeg elskede det, haha!

Vi var godt snaldrede til sidst, da vores Poké-drukleg gik ud på, at man skulle drikke 3 tårer, når man havde fanget en Pokémon og bunde, når man steg i level. Av! Vi endte på Islands Brygge, hvorefter vi traskede hjemad igen, og lå i vores senge godt smadret klokken 03:00. Jeg ved ikke helt om, jeg er stolt eller pinlig over at have fanget virtuelle skabninger i 6 timer, men vi havde det sgu sjovt, og det er det vigtigste! :)

Hvis nogen er nysgerrige, så er jeg 500 XP for at ramme level 16, og jeg har fanget 79 forskellige Pokémons! Hvad med jer? ;)