Jeg var et uforskammet barn

Her på andendagen efter juleaften er jeg ret off. Det er en lidt mærkelig dag – jeg kunne ikke sove i nat, så gik først i seng klokken ni i formiddags og vågnede igen klokken to. Det er så dumt, for jeg får vendt op og ned på dag og nat. Men okay, på den anden side, skal jeg vel forberede mig på nytårsaften på den ene eller anden måde? ;)

Noget helt andet er, at jeg i dag vil snakke lidt om det her med julen, den materielle lykke, og hvor uforskammet et barn, jeg faktisk har været. Der er jo stigende tendens til, at børnene rundt om får dyrere og dyrere julegaver, og jeg synes ikke, det er sjældent længere, at 13-årige ish børn får iPhones i julegave. Det er jo på sin vis fint nok. Hvis økonomien råder over det for familien, er det jo bare, hvad det er. At der så måske vil komme nogle klasseforskelsproblemer i børnenes omgangskreds er en helt anden snak. Men for mit vedkommende, kan man få whatever you want, så længe familiens økonomi råder over det. Og sådan et barn har jeg også været. Jeg har juleaften efter juleaften fået stort set, hvad jeg havde bedt om. Og havde jeg ikke lige fået førsteprioriteten på ønskelisten, eller vidste jeg, at min søsters gave havde været bare en anelse dyrere end min, kunne jeg godt blive lidt mobset. Det er jo direkte grotesk! Man bliver bare hele tiden påvirket fra nær og fjern, og selvom jeg i alle år da godt har vidst, at julen er hjerternes fest, og det handler om glæde, hygge og kærlighed, så har gaverne og den materielle lykke været højdepunktet for mig juleaften.

I år er hele den situation vendt. Og nu kan jeg slet ikke forstå, hvordan helvede jeg har kunne tænke sådan. Men sådan er det nok generelt med alt; man kan ikke se den anden side af medaljen, før man selv har oplevet den. Mange af jer ved nok godt, at det som regel ikke altid er lige billigt med en skilmisse og en efterfølgende flytning. Det er nok meget normalt, og noget de fleste oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er så sket for vores familie i år (så nu har I også det ventede svar på, hvorfor jeg er flyttet), og at det så lige sker omkring juletid, kan vi jo ikke blame nogen for – det er bare ærgerligt. Man må bare tage det hele med oprejst pande. Men i og med, at alt dette tager hårdt på en gennemsnitlig families økonomi, har der ikke været budget til iPhones, MacBooks eller andet lir i år. Så nu har jeg også oplevet “bagsiden” af medaljen. Jeg har også prøvet en jul, hvor jeg ikke har fået, hvad jeg i første omgang pegede på. Og ærlig talt, det er sgu nok derfor, jeg har syntes, dette har været den hyggeligste jul til dato. Når alt kommer til alt, så har jeg også indset, at der er så fandens meget i denne verden, der er hundrede gange vigtigere end gaver og materiel lykke. Dermed ikke sagt, at jeg ikke bliver glad, hvis jeg får nogle gaver fremadrettet, eller jeg forkæler mig selv – selvfølgelig vil jeg det. Jeg ønsker egentlig blot at fortælle, at man skal huske på, at man ikke altid kan få, hvad man vil have. Der er altså et limit. Det kan være svært for nogen at indse, but life ain’t easy. Vores verden er blevet FOR materiel. Vi glemmer lidt de gamle dyder og huske at værdsætte det, som egentlig betyder noget for os, når alt kommer til alt. For hvad kan du med en fucking iPhone, hvis du pludselig står uden familie og uden tag over hovedet? Nothing. Okayokay, du kan ringe til nogen. But I think you get my point.

Hvor kliché-agtigt og kvalmende det end kan lyde for nogen, så værdsæt hvad I har. Det er ikke antallet af gaver under træet eller beløbet bag, der betyder noget. Det er tanken og kærligheden bag. Over and out, peace honeys!