Black never dies!

Jeg sagde ja. Vi ses næste år!

jjjjSkærmbillede 2013-09-08 kl. 21.01.08

Den endelige mail blevet sendt af sted i morges klokken 10:57. Jeg har sgu sagt ja! Det betyder, at I efter alt forventning kan se mig på skærmen til efteråret 2014 i et program om homoseksuelle. Jeg har stået i et ret stort dilemma omkring alt dette; jeg har ikke vidst, om det har været det hele værd og om jeg ville få et stort nok udbytte ud af det, så det kunne betale sig for mig. Med dette mener jeg ikke honorar for at være med, men hvor stort et udbytte jeg ville få i forhold til at ændre folks syn på os homoseksuelle og kunne sætte sig ind i vores sted. Samtidig har jeg også været lidt tilbageholden, fordi jeg ikke ønsker at sætte folk i bås eller at skulle få det til at fremstå, som om at homoseksuelle lever i en helt anden verden eller opbygger identiteten ud fra seksualiteten. For sådan mener jeg slet ikke, det er. Men fordi jeg har en så stor interesse i at ændre folks syn på os, slippe nogle af fordommene, og skabe en større accept omkring minoriteter i Danmark – og resten af verden for den sags skyld – blandet med en del uheldige oplevelser i forbindelse med at være sprunget ud, har det givet mig blod på tanden til at medvirke i dette! Og I kan tro, jeg glæder mig!

Jeg ved ikke så forfærdelig meget om det endnu andet end, hvad jeg allerede har fortalt jer tidligere, hvor jeg blandt andet fortalte, at jeg ved en anden homoseksuel fyr skal medvirke, hvor man følger ham fra ikke-udsprunget homo til homo ude af skabet. Specielt dette tror jeg bliver utrolig tankevækkende at se. Det er en ret vild forandring og emotionel rutsjetur, man kommer igennem. Derudover ved jeg, at det bliver sådan noget dokumentar agtigt blandet med noget reality-ish, hvis I kan forestille jer det?

Selvom jeg slet ikke har tid til det, fordi jeg har så meget andet at se til, så glæder jeg mig til at høre mere omkring alt dette, til at komme i gang og ikke mindst til at se mig selv bag skærmen – selvom det nok bliver ret surrealistisk. Og i forbindelse med alt dette, vil jeg gerne give alle jer som sidder og læser dette en kæmpe tak! Foruden jer var jeg ikke nået så langt, og foruden jer havde søde Søren nok aldrig sendt mig den mail, hvori han spurgte, om jeg ville deltage. Så tusinde tak! Jeg glæder mig til at vise jer det hele, og jeg håber I vil følge med :)

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Black never dies!