Turen går til strande, varme pools og ingen skrigende unger!

Jeg har købt noget fra kvindesektionen – og jeg er fan!

P1011476 P1011479


Indlægget indeholder annoncelinks


Lige siden jeg var helt lille har jeg haft et vaskeægte grødhoved. I ved, sådan et som er for stort til sådan cirka alle slags solbriller, og ser mere bredt end langt ud. Great! Ikke ligefrem den bedste forudsætning for noget som helst, skulle jeg hilse og sige. Med årene har æblekinderne dog aftaget en smule og efter en god klipning synes mit hoved da også længere end bredt (YAY!), men der er alså stadig noget med mit ansigt og solbriller, som generelt er et problem. Jeg har været rigtig glade for disse fra RayBan, men har lidt manglet et andet par også, så det ikke var det samme par, jeg gik med konstant.

Så faldt jeg så over solbrillerne, I ser på billederne herover, og jeg var solgt med det samme. Jeg synes, de er så pæne! Der var så bare lige ét problem: Hvordan i alverden kunne jeg vide, at de ville passe til mit hoved, som normalt ikke er til at arbejde med på den front? Jeg måtte nok bare tage chancen og sende dem retur, hvis det var helt skidt. ASOS har jo fået fri retur nu også, så der var jo ikke rigtig noget at miste ved det, hvis det var. Så var det så bare lige, jeg kom i tanke om, at solbrillerne var fra mærket QUAY, som er et kvindemærke. Og straks tænkte jeg, at så kommer det da overhovedet ikke til at fungere med mit hoved. Men som sagt; det måtte briste eller bære. De var pæne, og jeg blev nødt til at prøve og se ad!

I dag ankom de så, og jeg synes de sidder SPOT ON! Tænk, at det skulle ske for mig! ;) Jeg synes dog også, at de sidder SPOT ON på folk, som ikke har et stort hoved, som mig, så det er nok bare mærket, der er helt fantastisk! Jeg tror det er de lidt store glas, som gør det. Om ikke andet er jeg fan, og jeg er SÅ glad for, at jeg bare sprang ud i det. Desværre, er netop denne model udsolgt hos ASOS nu, hvor jeg har købt dem, men QUAY har lavet en masse andre fine, som I kan se lige her. Og så er de i den grad til at betale :)

Hvad synes I om dem – er de ikke fine? Og jeg lover jer, at I snart får dem at se på Instagram. Jeg kommer nok til at spamme jer med solbrille-selfies ;)

P1011477 P1011478

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Turen går til strande, varme pools og ingen skrigende unger!